Lyt til artiklen:

WekoAgro hiver den første SIP Air hjem til Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Hos WekoAgro på Agromek kan du opleve, hvad SIP har at tilbyde inden for pickup-river. Den nyeste model, SIP Air HD 900 T, er nu klar til at komme ud på demo på dansk jord.

- Da SIP testede maskinen for nogle år siden, skete det allerede på dansk jord. Men det er først nu, vi bringer den til Danmark til demo, og det skyldes en markant stigning i efterspørgslen på PickUp-river, forklarer John Kristensen, sælger af SIP-redskaber hos WekoAgro og forsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Inden for de sidste tre år er interessen vokset enormt, og vores SIP-kunder har efterspurgt en løsning som denne. Derfor var det naturligt at få en til Danmark til demokørsel.

SIP Air 900 T har en arbejdsbredde på ni meter til midterskår og syv meter til sideskår. Arbejdsbredden kan teleskopisk justeres direkte fra kabinen, og hele riven er nu Isobus-styret.

Hvis afgrøden er vådt og tungt, kan enhederne fordele materialet i separate venstre og højre skår. En flowbringer monteret i toppen af pickuppen sørger for en jævn gennemstrømning og optimal fordeling på båndet.

Den opdaterede pickup-rive forventes at komme ud til demokørsel i Danmark, når græssæsonen starter i 2025.

rich-media-2
Ændringer på båndet er sket, hvor der er kommet mere mellemrum i lapperne, der tager græsset med på båndet. Pickup-riven har også fået sig en tur, og mellemrummet fra aflægning af græsset fra fingrene til båndet er også reduceret for bedre materialegennemgang. Den er også blevet Isobus kompatibel. Foto: Esben Henneberg.