Lyt til artiklen:

Første flagskib fra Claas solgt i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Claas´ Xerion-traktorer er ikke blandt de mindste på markedet, men det kan godt blive vildere, for nu er den første solgt i Danmark.

Kristian Boel Østergaard fra Mariesminde Landbrug, der holder til nær Salling, har investeret i en af kraftkarlene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Xerion 12-serien, der omfatter Xerion 12.590 og 12. 650, der som navnene antyder kommer med 591 og 653 heste. Foruden godt med heste kan Xerionerne også klare op til 537 liter i minuttet på hydraulikfronten.

Årets traktor er Claas Xerion

Se også:

Årets traktor er Claas Xerion

Ifølge Claas er de to nye kæmper designet til at være effektive, når de løser opgaver med de største redskaber i Nordamerika, Vesteuropa, Sydamerika og Australien. Nu skal også i Danmark.

Xerion 12-serien bygger ovenpå tidligere serie og bliver med op til 653 hestekræfter og 3.100 newtonmeter den stærkeste, firehjulstrukne traktor med trinløs transmission på markedet.

Række-seks

Motoren bliver 15,6 liter OM473 LA række-seks-cylindret motor fra Mercedes-Benz. Motoren minder om dem i Jaguar og Lexion og kombinerer stort drejningsmoment med lavt brændstofforbrug og store muskler.

Det betyder, at de maksimale 3.100 newtonmeter er klar allerede ved 1.300 omdrejninger, mens tomgangen ligger ved 650 omdrejninger. Topfarten på 40 kilometer i timen skal kunne nås ved 1.400 omdrejninger for versionen på bælter, mens topfarten for hjul er 50 kilometer i timen ved samme antal omdrejninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motoren holdes væskedækket fra en 1400-liter tank og en AdBlue-tank på 90 liter. Serviceintervallet er 1.000 timer.

Rigeligt olie og affjedret kabine

Hydraulikken på Xerion 12-serien kommer til at kunne levere op til 573 liter i minuttet ved 1.900 omdrejninger fra op til tre pumper.

Mens man disponerer over musklerne i serien, kan man nyde pladsen i den nye kabine, der er forlænget med 27 centimeter foran i forhold til tidligere serier. Førersædet kan fås i tre prisklasser, og kan dreje 40 grader for at sikre udsyn for føreren. Samtidig er udstødningen integreret i højre side af chassiset under kabinen, så bedst muligt udsyn sikres.

Kabinen er desuden affjedret med en ny fire-punkts-affjedring. Samtidig er kabinen afskærmet så meget som muligt fra chassiset. Begge dele skal sikre den bedste komfort for føreren.