Lyt til artiklen:

Vandvagt sparer vand og giver sikkerhed

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Vandvagt, firmaets navn er enkelt, og det er produktet også. For det er en vagt til vand, som der er tale om, det fortæller Knud Vestergaard.

- Hvis man overskrider en forudindstillet mængde, så lukker den. Vi kan indstille den til sivning, eller til forbrug på aftapning. Hvis normalt forbrug for eksempel er sat til 500 liter, så lukker den, hvis man overskrider det, siger Knud Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet kan også indstilles til at lukke ved en rørsprængning, hvor den for eksempel kan lukke efter 20 liters spild.

- Grunden til at den kan se, hvis der er en rørsprængning, er, at hastigheden på vandet er meget højere, hvis to rør er frilagt, forklarer Knud Vestergaard.

Maskinfabrik får ny forhandling af italienske traktorpumper

Se også:

Maskinfabrik får ny forhandling af italienske traktorpumper

Særligt i stalde og andre driftsbygninger kan det være en god sikkerhed, at have en overvågning på vandrør, og hver Vandvagt-styreboks kan tilkobles fire målere. Det kan for eksempel være relevant i en stald, hvor fire sektioner eller fire staldafsnit kan overvåges.

- Når den alarmerer om en overskridelse, så ved man at det er galt i stald nummer to. Vi kan også indstille den til at give alarm, hvis der ikke er vandforbrug. Det er jo især kritisk om sommeren, hvis dyrene ikke får vand i varmen siger han.

Vandvagt kan også bruges som doseringsapparat, og for eksempel indstilles til 1.000 liter, og på den måde kan man være sikker på, at det er 1.000 liter vand, der kommer i sprøjten.

Intelligent varmestyring optimerer staldklimaet

Se også:

Intelligent varmestyring optimerer staldklimaet