I trepartens kølvand: Tidligere finansboss på Agromek

Poul Erik Jørgensen er tidligere landbrugsdirektør i Nykredit, men har ikke sluppet interessen for dansk landbrug.

Han har flere bestyrelsesposter i selskaber med relation til landbruget, og han påtager sig også rådgivningsopgaver.

Derfor har han afsat et par dage til at besøge Agromek, og selvom han kalder sig gæst, er besøget på messen alligevel med et professionelt approach.

Og selvom Poul Erik Jørgensen ikke længere er en del af finanssektoren, følger han godt med i landbrugets politiske forhold.

Grøn trepart

Han behøver ikke at blive talt varm, før han melder ud, at han synes, det er godt, at man har fået den grønne trepart, som balancerer det, der skal foretages.

- Det er nødvendigt at gøre noget, og det er godt, at der et lavet en aftale mellem forskellige parter. Og det er godt, at der er sat midler af.

Se også:

Fødevareministeren: De unge er nøglen til, at landbruget skal lykkes

Han er dog bekymret for diskussionen om frivillighed.

- Da Svarer-udvalget meldte ud om udtagning og skovrejsning, handlede det om klimaløsninger, at da var der tale om udtagning af den ringeste landbrugsjord. Men den grønne trepart kom undervejs til at handle om kvælstof og drikkevand og natur og biodiversitet. Det betød, at andre arealer med høj dyrkningssikkerhed kom i spil. Og det er arealer med meget større værdi, end de arealer, der oprindeligt var tænkt på, siger Poul Erik Jørgensen.

Han er bekymret for, at det erstatningsbeløb, der arbejdes med - 75.500 for omlægning og plantning af skov - slet ikke modsvarer den værdi, som den gode jord har - i mange tilfælde omkring 200.000 kroner pr. hektar.

- Jeg er også betænkelig ved de politiske meldinger om at stille så store kvælstofkrav, at dyrkningsværdien reelt forsvinder, fordi man ikke længere kan gøde tilstrækkeligt. For det første tror jeg ikke, man kan foretage så stor erstatningsfri reguleringer. Det er i hvert fald betænkeligt, fordi landmænd skal kunne se det fornuftige i at medvirke til udtagningen eller skovrejsningen, siger han.

Det bliver svært

Poul Erik Jørgensen mener, at det bliver svært at få dem til at plante skov, hvis de får 75.500 kroner i erstatning og skal bruge en betydelig del af beløbet til at tilplante arealet og så står tilbage med en nytilplantet skov, som måske maksimalt er 90.000 kroner værd.

- Den nye skov genererer nok ikke noget cash flow de første 25 år - bortset fra et negativt cash flow til ejendomsskatter, siger han.

Poul Erik Jørgensen vil ikke forholde sig til, hvordan långiverne vil forholde sig til den situation.

Se også:

Kritik af treparten: Simon er skuffet over igen at være syndebuk

- Nu er jeg ikke længere ansat i finanssektoren, men jeg kan overordnet sige, at det ikke er hensigtsmæssigt at påføre nogen et tab og så regne med, at de samtidig kan investere i udvikling, siger han.

Poul Erik Jørgensen vurderer i øvrigt, at mange af de lavbundsområder og randzoner, der også skal udtages, udgøres af jord, som har høj dyrkningsværdi, så problemstillingen svarer til udfordringerne med erstatningen for skovrejsning.