Lyt til artiklen:

AI kan spotte halte køer før landmanden

00:00
Hastighed: ???x
02:26

Forebyggelse af halte køer er ikke kun til gavn for koens trivsel og sundhed, men også i høj grad med til at påvirke kvægbedriftens samlede klimaaftryk.

- Klovlidelser er ofte grunden til halthed, og halthed er en af hovedårsagerne til for tidlig udsætning, fortæller Sofie Terra Skovsgaard, stifter og direktør i virksomheden Boviwalk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boviwalk løb med en af de eftertragtede Agromek Awards tirsdag, hvor virksomheden både blev udpeget som Europanyhed og vandt i kategorien: staldmekanisering.

rich-media-2
Sofie Skovsgaard er stolt over hædren på Agromek. Foto: Jørgen Ahler.

- Vi er rigtig glade for at andre også kan se værdien af vores system. Jeg er selv uddannet klovbeskærer og ser desværre mange køer, hvor det er for sent at sætte ind med behandling, og køerne må udsættes, fortæller hun.

Hun fortæller, at danske malkekøer i gennemsnit lever 2,5 år, men hvis man forlænge levetiden med bare ét år, så vil det betyde højere foderudnyttelse og et år mere at producere i.

Kunstig intelligens spotter de halte køer

Se også:

Kunstig intelligens spotter de halte køer

Større bedrifter

Sofie Terra Skovsgaard har sammen med civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet ved Institut for matematisk modellering, Jakob Find Madsen, udviklet systemet, som ved hjælp af kunstig intelligens spotter halte køer på et langt tidligere stadig end det ofte er ved det blotte øje.

- I takt med at bedrifterne bliver større kan det blive vanskeligere at have overblikket og dermed forebygge og behandle de halte køer, siger Sofie Terra Skovsgaard, der er uddannet klovbeskærer og har en kandidat i husdyrvidenskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
BowiWalk kan registrere 20 forskellige punkter på koen krop. Foto: Jørgen Ahler

Boviwalk-systemet fungerer på den måde, at et videoovervågningskamera optager koen, når den kommer retur fra malkning. En øremærkeaflæser identificere dyret hvorefter en algoritme aflæser 20 forskellige punkter på koens krop.

Punkter som ryglinje, hovedposition og ben. Benstilling og skidtlængde er nogle af de kategorier som via kunstig intelligens anvendes til at halthedsscore dyrene fra en skala 1-5.

Den kunstige intelligens opsamler data og gør det også muligt at klassificere på hvilket ben, at koen er halt på.

Landmanden har også mulighed for at se scoren for den enkelte ko på sin telefon via en app. Hvor man også slev kan sætte en nedre grænse for, hvornår man vil modtage en alarm på koen.

Guldet flød ud over seks award vindere

Se også:

Guldet flød ud over seks award vindere