Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Cropline dækker det meste for Danish Agro
Danish Agro har på Agromek fokus på at vise alle mulighederne for deres platform for maskindatahåndtering, Cropline, frem. Det er en bred løsning, der dækker både datahåndtering, maskindata, udbyttekort og meget mere.
Det er en løsning, der hele tiden udvikler sig, og seneste skud på stammen er den digitale maskindatahåndtering, som nu samler alle de data, man får fra både maskiner, traktorer, jordprøver og meget mere. Løsningen fik tildelt to stjerner ved Agromek Stars.
- Det kan blandt andet bruges til tildelingskort, udbytteregistrering, økonomi overblik over udgifter ved enkelte opgaver, CO2-overblik over diesel forbrug på de enkelte opgaver på hver mark. Det vil til fremtidig registrering give brugeren en samlet løsning, der giver et stort overblik over det udførte arbejde, siger Mads Dalgas, produktspecialist for planteavl ved Danish Agro.
Cropline giver også mulighed for at arbejde udført for kunder til eksempelvis maskinstationer kan registreres og bruges til udregning af priser for den enkelte kunde og opgaver. Det er også muligt at dokumentere det reelle brug af eksempelvis gødning, kalk og udbytter.
Cropline kan bruges af maskiner og traktorer af alle mærker, det tilsluttes i traktorens OBD-stik og giver derfor et overblik over alle data, der så trådløst sendes fra traktoren. Det kan også læse data fra isobus-redskaber eksempelvis gødningsspredere og sprøjter.
Redskaber registreres til traktoren via en trådløs enhed, der monteres magnetisk på redskabet som automatisk bliver tilkoblet traktoren, når den er tæt nok på. Det betyder, at det fungerer trådløst og automatisk, det sikrer, at det er brugervenligt og ikke kræver nogen stor installation ved kunden.
Vejrstation
På Agromek viser Danish Agro også deres nye vejrstation frem, der ved Agromek Stars fik tildelt to stjerner. Vejrstationen er en abonnementsbaseret løsning igennem producenten Cordolus, som giver brugeren driftssikkerhed i at, hvis der sker noget med stationen, så er det en del af abonnementet, at den bliver lavet.
- Udover ens egen station får man adgang til nogle andre stationer i et område, man selv vælger, hvor man kan holde data fra dem op med ens egne. Det vil sige, man ved køb af et abonnement får en løsning, der giver et bredere og mere præcist overblik over vejret, fortæller Mads Dalgas.
Vejrstationen bruger AI-teknologi til at forudsige vejret mere præcist og lokalt i op til otte timer frem. Det giver ifølge Danish Agro en 52 procent mere nøjagtig regn-prognose i forhold til andre løsninger.