Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
JH Agro får eneforhandling på irsk suttemaskine
Blækket på forhandleraftalen mellem JH Agro og JFC Agri er kun lige blevet tørt, efter man på Eurotier i Hannover underskrev en aftale om eneforhandling af irernes nye suttemaskine Evolution.
- Maskinen blev lanceret på Eurotier, det hele er pakket ind, og der er ingen adgang for fluer eller andet skidt. Suttestationen er en samlet enhed, og det betyder, at det er plug and play med fire bolte, forklarer Jesper Rask Pedersen, JH Agro.
For hver basismaskine kan man køre op til fire suttestationer, og forbindelsen er én ledning og én slange.
- Vi kan køre op til to slags pulver, så med fire stationer kan man variere og køre et dyrt og et billigere pulver, siger Jesper Rask Pedersen.
Suttemaskinen fås også med vask af sutten, og en føler mærker efter om mælken er kold. Bliver den det, så trækker suttemaskinen mælken retur og varmer den op, inden den igen tilbydes kalvene.
- Og skulle noget gå i stykker, så er de koblet op til Irland, som så kan meddele os, at maskine nummer tre ude ved Poul er gået i stykker, det er denne komponent, den er gal med, og så kan vi komme ud og skifte, forklarer han.
Samtidig stopper systemet ikke helt, hvis en sut skulle være i udu. Kun den suttestation, der giver problemer, blændes af, mens de andre fortsat er i drift.
Systemet kommer desuden med en app, der aflæser øremærkerne, og på den måde fortæller landmanden, hvor meget hver enkelt kalv drikker.
- Vi forventer at sætte de første i gang i Danmark omkring februar og marts 2025.