Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flow i sygestier giver lavere dødelighed hos Per
Med en indsats i sygestierne kan man reducere sodødeligheden. Det er erfaringen his Grubbe Landbrug på Østfyn, hvor man har over 900 årssøer og 30-kilosgrise til eksport.
- Hvis soen ikke æder, skal der ske en handling. Hvis behandlingen ikke hjælper i løbet af en dag eller to, og du kan se, at det bliver værre, så få soen i sygestien, siger Per Madsen, der er driftsleder på stedet i en pressemeddelelse fra Velas.
Som driftsleder har Per Madsen været primus motor på en større indsats for at sænke sodødeligheden på bedriften, som har resulteret i, at dødeligheden fra at ligge på 16-17 procent i oktober sidste år, i dag ligger på under 10 procent.
Blandt de mest effektive midler har været en ændret måde at bruge sygestierne, som nu bruges mere målrettet.
- Vi har meget mere flow i sygestierne i forhold til tidligere. Søerne kommer hurtigere ind og hurtigere ud. I soens sygejournal skriver vi, hvad hun fejler, og hvilken behandling hun får, samt datoen for, hvornår hun er kommet i sygestien. Når jeg så går en tur torsdag eller fredag med den medarbejder, som ansvaret i weekenden, tager vi stilling til, hvad der skal ske. Skal hun eller skydes, eller kan hun komme videre i systemet? Simpelthen for at få skabt flow, fortæller han.
Sygesti er ikke hospice
Den måde at bruge en sygesti er da også den rigtige, mener Nikolaj Stidsen, der er griserådgiver i Velas.
- Helt overordnet må sygestier ikke ende som et hospice. Der skal derfor også altid være minimum én fri sygesti, så det ikke bliver besværligt at tage en so ud, når I opdager, at der er problemer. Derfor skal sygestierne også være placeret tæt på, hvor de skal bruges, så det er så nemt som muligt at flytte søerne ind i sygestierne, siger rådgiveren.
Han er også rådgiver for Per Madsen og de øvrige hos Grubbe Landbrug, og her har de også arbejdet målrettet med, at søerne ikke er for længe i sygestierne.
- Det må ikke være sådan, at soen bliver "parkeret" i sygestien en måned eller to, for så går den bare rundt der og hygger sig. Men det går ikke. Vi har erfaret, hvis ikke du kan få behandlet på kort tid eller slagtet, så få hende væk. Ingen er tjent med, at hun bare går i sygestien, siger Per Madsen.
Netop det at træffe valget om at få soen aflivet, kan nogle gange vise sig nødvendigt. Og så skal man sørge for at få trykket på knappen, understreger Nikolaj Stidsen.
- Skal en sygesti fungere, skal der være godt flow. Soen kommer ind, den behandles, og der bliver kigget på, om behandlingen virker. Hvis ikke behandlingen har effekt, er det formentlig bedst at aflive soen. Det er altid ærgerligt, når det er sådan, men det valg skal du kunne træffe, når det er den bedste løsning, siger han.