Abonnementsartikel
Er balleensilering værd at overveje?
Balleensilering kan være aktuelt i flere situationer, hvis der er et begrænset behov for antal FE/dag, mindre besætninger, lucernehø, salg til hestefolk, ammekøer og så videre.
Den generelle opfattelse er, at balleensilering er en dyr måde at konservere ensilage på. Det er det også. Er forbruget meget lille kan svindet i ensilagestakken blive meget stort, og dermed bliver det måske dyrere end at bruge baller.
Vælger man ensilage i baller, skal ballerne designes til det de skal bruges til.
Vælges lucerne for at have et meget velsmagende strukturfoder med 0,5-1 FE/dyr/dag, er balleensilering et fornuftigt valg, selv i besætninger med et par hundrede køer.
Den bedste effekt opnås, når afgrøden har nået et passende udviklingsstadie og er ordentligt forvejret. Eksempelvis kviefoder til et mindre hold kvier, som skal passes på en særskilt ejendom, hvor daglig kørsel med fuldfodervogn ikke er praktisk muligt.
Til ammekøer skal man tilpasse energikoncentrationen til racen, da der er stor individuel forskel mellem racerne, Skotsk højland har et lavere krav til energi-indhold end eksempelvis Belgisk Blåhvid Kvæg og Blonde d`Aquitaine.
Græsensilagen skal tilpasses dyrene således, at det kan fodres som et ad libitum foder kun suppleret med mineraler. Til heste er det heller ikke ligegyldigt, hvordan foderkvaliteten er, men her er der også krav om en højere tørstofprocent.
Vidunderlig afgrøde
For græs til balleensilering er korrekt stubhøjde centralt, ligesom for al anden ensilage, af hensyn til genvækst, så der kommer flere gode slæt eller en god afgræsningsmark.
Ensileringstidspunktet er også vigtigt. Vent ikke for længe, for hvis græsset er fuldt gennemskredet, er genvæksten meget langsommere end hvis der bliver ensileret tidligere i græssets udvikling.
Græs er en vidunderlig afgrøde at arbejde med, for hvis tingene gøres korrekt, høster man et stort udbytte. Men laves der for mange fejl, bliver udbyttet derefter. Er der vand, varme og næringsstoffer til rådighed, har græsset vegetativ vækst, som det ønskes for at lave græsensilage.
Mangler en af tingene, går græsset i reproduktiv vækst, det vil sige i frø/stængel.
Hurtigt og omhyggeligt
Ballerne skal pakkes ind hurtigst muligt, da nedbrydningen (smørsyregæring) begynder umiddelbart efter presningen. Når ballerne er presset og pakket ind, skal de fjernes fra marken hurtigst muligt, da genvæksten ellers bliver ødelagt.
Ensilerede rundballer skal placeres på den flade side, da der er flest lag plastik. Husk at bruge tilstrækkelig plastik, seks til otte lag på græs- og kløvergræsensilage, 12-15 lag på lucerne.
Antallet af lag er afhængig af plantens udvikling. Jo mere udviklet, jo mere plast. Desuden skal opbevaringspladsen til ballerne være ren for grene og skarpe sten, der kan skære igennem plastikken.
Uanset hvor omhyggeligt ensileringen er foregået, og uanset om der er brugt ensileringsmiddel, mistes ensilage, hvis der kommer hul i plastikken.
Gør arbejdet ordentligt
Kan det lade sig gøre at ensilere i baller uden ensileringssvind?
Det vil jeg mene, men det er svært, for med stigende tørstofprocent går den naturlige ensileringsproces langsommere.
Balleensilagen skal være tør. Der er jo ingen grund til at fragte vand i baller.
Køer, kvier og kalve bør tildeles balleensilage med 50-55 procent tørstøf og heste omkring 70 procent.
Når råmaterialet indeholder mere end 40-45 procent tørstof, falder den naturlige ensileringsevne, og ballepresserne får sværere ved at presse ballerne hårdt nok sammen og dermed fortrænge ilten.
For at få et 100 procent foder, bør der bruges et ensileringsmiddel. Det hjælper ikke at have mange baller liggende, hvis de er ubrugelige.
Brug et ensileringsmiddel, der er egnet til tør ensilage, her anbefales et middel som indeholder mughæmmere, for eksempel Sil-All Fireguard.
Men alt i alt handler det simpelthen om at gøre ensileringsarbejdet ordentligt og om at bruge et ensileringsmiddel, der betaler sig.