Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Uno-X er klar til kundekontakt på Agromek
Uno-X Landbrug ser frem til at deltage i årets Agromek, hvor man glæder sig til at møde både nye og eksisterende kunder.
Agromek er en god mulighed for virksomheden til at komme helt tæt på kundernes dagligdag, høre om deres behov og indgå i dialog om, hvilke løsninger og services kunderne og branchen generelt efterspørger, det skriver Uno-X landbrug i en pressemeddelelse.
Med løsninger som tørløbssikring og høstsupport hjælper Uno-X Landbrug blandt andet deres kunder med at undgå uforudsete driftsstop i de travle perioder.
- Når en landmand ringer til os, får de altid kontakt til en medarbejder fra vores landbrugsteam, som forstår deres behov og kender deres hverdag som landmænd - uden lange telefonkøer eller store callcentre. Vi prioriterer kundekontakten højt og stræber efter at være den samarbejdspartner, der er til stede og tilgængelig, når der er behov for det. Det gælder også på messer som Agromek, siger Michael B. Hansen, markedsdirektør for Uno-X Landbrug.
Michael B. Hansen fremhæver, at Uno-X Landbrug ikke blot tilbyder standardløsninger, men tilpasser sine ydelser til landmændenes behov. Han vil gerne at de kan give landmændene simple og sikre løsninger, så de kan fokusere på deres landbrug.