Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CNH-lærlinge på udveksling i Australien
CNH og HEG (Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser) i Aars har indgået et nyt samarbejde, der sender danske lærlinge fra både Case IH- og New Holland-forhandlernetværket til Australien. Dette udvekslingsprogram, som CNH står bag, giver de unge lærlinge en enestående mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer og arbejde med ikoniske røde og blå maskiner i en australsk kontekst.
Programmet er et strategisk led i CNH's indsats for at tackle manglen på faglærte mekanikere i landbrugs- og maskinbranchen. Ved at tilbyde lærlingene en international oplevelse og praktisk erfaring på en ny arbejdsplads, håber CNH at tiltrække flere unge til faget og samtidig styrke deres kompetencer med et globalt perspektiv.
Internationalt perspektiv
Claus Hansen, der er ansvarlig for CNH's tekniske service-team i Danmark, kalder muligheden for lærlingene unik, fordi de både får styrket deres faglige færdigheder og får indsigt i en ny kultur.
- Vi er overbeviste om, at denne udveksling vil bidrage til deres professionelle udvikling og samtidig tiltrække flere unge til branchen, siger han.
Programmet stemmer også overens med HEG's fokus på internationalisering.
- CNH´s tiltag med at give elever mulighed for praktik i udlandet stemmer godt overens med HEG´s strategi om øget internationalisering, og derfor støtter vi op om det gode initiativ og følger med i de unge menneskers praktik, siger Aksel Gaardsted Christiansen, der er uddannelseschef på HEG.
Ni har været afsted
De første ni lærlinge fra både Case IH og New Holland tog allerede afsted til Australien i efteråret 2023, og det forventes at næste hold lærlinge drager sydpå i løbet af foråret 2025.
Interessen har allerede været stor blandt de unge. Programmet giver dem værdifulde erfaringer og udsigt til en oplevelse, der kan få stor betydning for deres fremtidige karrierer, lyder det fra CNH.