Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
MI giver øl efter Agromek
Til årets Agromek vil man ikke finde MI, der blandt andet forhandler maskiner og redskaber fra store mærker som Kuhn, Have og Dammann blandt udstillerne.
Størrelsen på deres sortiment er grunden til, at de vælger ikke at deltage. MI vil ikke kunne få en stand, der kunne rumme deres produktprogram, og derfor vil man ikke deltage i år, skriver MI i en pressemeddelelse.
- Moderne landbrugsmaskiner har nået en størrelse, hvor en messestand i Herning ikke kan rumme bredden af vores sortiment. Derfor har vi besluttet at stå over dette års Agromek og i stedet fokusere på endnu skarpere betingelser til næste sæson, forklarer Kristian Jakobsen, administrerende direktør hos MI.
Fra klokken 7.00 hver dag under Agromek, vil der i stedet være åbne døre ved MI i Vejle, hvor man serverer kaffe og rundstykker og give mulighed for at se udstillingen af maskinerne inden Agromek åbner.
Vil man hellere se udstillingen i løbet af dagen eller efter Agromek lukker, så holdes der åbent til klokken 20.00 alle dage udover onsdag, hvor man først lukker klokken 22.00. Der vil blive serveret grillpølser, øl og vand.