Vådområder er centrale for at nå reduktionsmålet for kvælstof

En central del af trepartsaftalen er, at kvælstofudledningen skal reduceres med knap 14.000 tons årligt, hvilket er en mindre skærpelse af kravene i forhold til vandområdeplanerne fra 2021, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance netop indgået en politisk aftale om den grønne trepart for landbruget, der blev vedtaget i juni.

Direktør for Seges Innovation Lisbeth Henricksen vurderer, at vådområder og drænvirkemidler, som minivådområder, bliver helt centrale med den nye aftale, hvis reduktionsmålene skal nås.

Brug de mest effektive virkemidler

- Med den nye aftale skal landmændene gøre langt mere end i dag for at mindske deres udledninger af kvælstof. Derfor skal de benytte de virkemidler, som har den største effekt på udledningen, og her er for eksempel vådområder og minivådområder blandt dem, der virker allerbedst, og de er også iblandt de mest omkostningseffektive virkemidler, siger Lisbeth Henricksen.

Ifølge Seges Innovation kan et minivådområde på én hektar reducere udledningen af kvælstof lige så meget som 20-30 hektar med skov, fordi skov kun reducerer udledningen af kvælstof fra det areal, som træerne står på. Dermed kræver skovrejsning et større areal for at opnå den samme reduktionseffekt.

- Det er dog vigtigt, at lokale aktører som lodsejere, landboforeninger og kommuner hurtigt bliver mobiliseret i forhold til planlægningen af for eksempel vådområder, udtagning af lavbundsjorde og etablering af skov, så initiativerne iværksættes der, hvor det giver mest effekt, og så der udnyttes flest synergier. Der skal tænkes i helheder ved udarbejdelsen af arealomlægningsplanerne, og de skal have en stærk lokal forankring, tilføjer hun.

Plan for klimareduktioner

Regeringens nye aftale handler også om klima, og her giver Lisbeth Henricksen en klar opfordring til landets landmænd.

- Landbruget har en bunden opgave i at mindske udledningerne af klimagasser med 55-65 procent i 2030. I aftalen er der allerede beskrevet en række virkemidler, som landmænd kan implementere for at reducere klimagas-udledningen fra deres landbrugsbedrifter, og vi kender præmisserne for en CO2-afgift. Derfor er det nu vigtigt at få lagt en plan for den enkelte bedrift, siger Lisbeth Henricksen.

Direktøren peger samtidig på, der bør skrues op for udvikling og godkendelse af klimavirkemidler, som landmændene kan anvende til at reducere udledningen af klimagasser.

- Der er behov for at speede op for godkendelsen af de dokumenterede klimavirkemidler, der allerede findes i dag, så de i endnu højere grad kommer ud at arbejde. Samtidig skal der sættes turbo på udviklingen af næste generations-virkemidler som f.eks. metanhuse til kvægstalde, der har et stort potentiale, siger Lisbeth Henricksen.