Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bedre ventilation og køling og mere effektiv varmekilde
Anteco lancerer en ny og forbedret cirkulationsventilator med befugtningsdyser, som giver effektiv køling og komfort i stalde. Nyheden er er bedømt med to stjerner på Agromek.
Navnet på ventilatoren er Eliturbo Misty, og befugtningsdyserne spreder ultrafine vandpartikler, som bidrager til at opnå en kølende effekt i blandt andet stalde.
Ventilatoren er udstyret med den patenterede helicentrifugal-vinge, som sikrer 360 graders luftcirkulation, hvilket ifølge Antecoforbedrer komforten for både dyr og mennesker i varme omgivelser.
Agromeks dommere skriver i deres begrundelse for at give to stjerner til nyheden, at Eliturbo Misty, som er en fordampningskøler til staldluft, fungerer på den måde, at ventilatoren blæser luft gennem bunden og videre ud i en 360-graders cirkel, hvor forstøvet vand tilsættes luftstrømmen.
- Dette skaber et område med opfugtet og køligere luft, som falder ned mod dyrene, mens ventilatoren suger varmere luft ind fra taget, skriver Agromeks dommerudvalg.
Ifølge Anteco adskiller Eliturbo Misty sig fra andre ventilatorer på markedet ved at kombinere ventilatorens unikke helicentrifugal-design med et effektivt dysesystem, som reducerer varmen og forbedrer luftcirkulationen. Anteco fremhæver desuden, at ventilatoren også kan bruges uden vandforstøvning for at cirkulere luften i varme stalde eller drivhuse.
Eliturbo Misty køler ifølge Anteco og cirkulerer luften uden direkte træk, hvilket forbedrer dyrevelfærden. Med en luftmængde på 10.000 kubikmeter i timen og en vandforstøvning på mellem 22 og 52 liter vand i timen tilbyder denne ventilator en alsidig løsning til både luftcirkulation og køling.
Kalorifere til svinestalde
Anteco har også fået en enkelt nyhedsstjerne for AgroHeat L 5R, der er en kalorifere til brug i svinestalde. Kaloriferen er ifølge Anteco velegnet til drift via både lavtemperatur- og standardvarmekilder. Med et større antal rækker i veksleren giver den en højere ydelse end standardmodeller i samme kabinetstørrelse. Kaloriferen kan bruges fastmonteret eller mobilt.
Varmeveksleren er coatet og ammoniakbestandig. En øget lamelafstand gør kaloriferen nem at rense. Veksleren er nemt at tilgå, da ventilatoren er monteret på forsiden og er hængslet.
Baggrunden for dommernes tildeling af en nyhedsstjerne er, at AgroHeat L 5R er forbedret på en lang række punkter, i forhold til den tidligere udgave, og at den nu findes i tre modelstørrelser mod tidligere kun en.
Varmekonvektoren er tykkere og det betyder bedre afkøling af centralvarmevandet - og dermed større varmeeffekt. En har en ventilator, som yder mere luft pr. time med et lidt lavere effektforbrug.
Dommerne fremhæver også, at varmeydelser nu er angivet ved temperatursæt +60/+40°C, sådan at denne varmluftkalorifere også kan anvendes, hvor varmeforsyningen udgøres af varmepumpe (for eksempel gyllekøling).
Den er også blevet enklere at rengøre.
Som tilbehør til kaloriferen kan der leveres en lille vogn, sådan at kaloriferen kan flyttes fra staldafsnit til staldafsnit og dermed gør det muligt at anvende varmluftkaloriferen til udtørring og genopvarmning af staldafsnit, efter vask. Dermed bliver varmluftkaloriferen et alternativ til en oliefyret varmluftovn.