12 får mistede i denne omgang livet efter ulvangreb ved Tistrup ved Varde. Det er det femte angreb som Varde Ådal lam oplever på få år. Samlet har han mistet 100 får ved ulveangreb.
- Vi blev kaldt ud mandag morgen af naboer som fortalte, at fårene var løbet ud. Hele den ene side af hegnet var revet op. Det fortæller mig, at fåreflokken har været i fuldstændig panik. Fårene løb forvildet og febrilsk rundt, da vi kom derud. På et tidspunkt hopper der en hare ind på marken. Normalt vil de ikke blive påvirket af en hare, men de gik helt i panik, fortæller Torben Kousgaard, der har drevet Varde Ådal lam siden 2007.