Lyt til artiklen:

Aktivister blokerer ministerie: Vil have trepart genforhandlet

00:00
Hastighed: ???x
03:26

Fra morgenstunden onsdag har Den Grønne Ungdomsbevægelse valgt at blokere Ministeriet for Grøn Trepart. Med aktionen ønsker bevægelsen at signalere, at den netop vedtagne Grøn Trepart-aftale ifølge dem ikke bare er utilstrækkelig, men også direkte skadelig, det skriver bevægelsen i en pressemeddelelse.

Aktivisterne kræver at aftalen genåbnes og genforhandles med "Fundament i klimavidenskaben samt med reel inddragelse af relevante parter - herunder ungdommen, småskala-landbrug, det globale syd, naturen og klimaet", skriver bevægelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kræver, at Jeppe Bruus kommer herned og anerkender, at aftalen bør genforhandles med et udgangspunkt i klimavidenskaben, før vi flytter os frivilligt. Der er akut brug for en ny landbrugspolitik, der faktisk lytter til ungdommen, regenerative jordbrugere og stemmer fra det globale syd, som rammes af klimakrisen lige nu! Derfor har vi set os nødsaget til at blokere hans ministerium: Det er den mest kraftfulde måde, vi kan signalere til ham, at vi kræver en retfærdig og videnskabsbaseret genforhandling! siger Lucas Rigillo, deltager i aktionen.

Det trebenede grønne monster

Se også:

Det trebenede grønne monster

Kritik af aftalen

Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse er aftalen om grøn trepart baseret på forældede prioriteringer, som de mener tilgodeser landbrugets interesser frem for at løse de økologiske kriser.

Bevægelsen peger særligt på tre problemområder:

  1. Aftalen fastsætter en CO2e-afgift på 120 kr. pr. ton, som først er gældende fra 2030 - Klimarådet har til sammenligning anbefalet på 1500 kr. pr. ton, og bevægelsen mener ikke at afgiften afgift kommer til at skabe de incitamenter til at omstille fra animalsk til plantebaseret fødevareproduktion.
  2. Fokus på usikre teknologiske løsninger: Aftalen investerer store beløb i teknologier såsom pyrolyse og metanreducerende fodertilsætningsstoffer, som bevægelsen mener er på et for tidligt udviklingsstadie. Det, mener de, afspejler en prioritering af at bevare status quo.
  3. Eksklusion af relevante parter: Grøn Trepart-forhandlingerne tog udgangspunkt i den aftale, som blev lavet mellem regeringen, erhvervet og store interesseorganisationer. Stemmer fra ungdommen, småskala-landbrug, økologien, dyrevelfærden, klimaet og det globale syd blev ikke hørt, og det kræver aktivisterne derfor.
Grøn aftale skaber håb for fremtidens unge landmænd

Se også:

Grøn aftale skaber håb for fremtidens unge landmænd

- Grøn Trepart-aftalen er et historisk klimasvigt, da man har valgt, at landbruget de næste mange år skal fortsætte ad den animalske vej. Ved at sætte en så lav afgift og ved at investere massivt i umodne teknologiske løsninger har man taget valget om at fastholde dyreproduktionen, som står for 85 % af landbrugets udledninger! At lænke landbruget til den intensive, industrielle dyreproduktion går direkte imod Klimarådets anbefalinger, og det skaber på ingen måder et fremtidssikret eller retfærdigt landbrug. Derfor er vi i dag nødt til at vise med alt, hvad vi har, at vi kræver nye forhandlinger på nye præmisser, siger Elise Sydendal fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Forhandler på gaden

Som en del af aktionen har Den Grønne Ungdomsbevægelse etableret deres eget forhandlingslokale med hvad de kalder for alternative forhandlinger foran ministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her inviterer Den Grønne Ungdomsbevægelse alle interesserede til at deltage i en symbolsk genforhandling af Grøn Trepart-aftalen. Der er også mulighed for medarbejdere eller andre borgere at underskrive en erklæring om støtte til en mere ambitiøs aftale, der baserer sig på Klimarådets 2050-analyse.

- Vi flytter os ikke, før ministeren genåbner forhandlingerne. Vi er potentielt på vej mod temperaturstigninger, der er så høje, at klimavidenskaben kalder dem uforenelige med, at vi kan opretholde et globalt civiliseret samfund - og som om få årtier kan lede til et katastrofalt kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet. Derfor kan vi ikke længere bare acceptere uambitiøse, utilstrækkelige aftaler, der ikke tager kriserne alvorligt. Denne blokade er vores sidste desperate opråb for en egentlig generationskontrakt, siger Lucas Rigillo.

Midtjysk landmand efter trepartsaftale: Man mister lysten til at fortsætte

Se også:

Midtjysk landmand efter trepartsaftale: Man mister lysten til at fortsætte