Landboforeninger ærgrer sig over de skrappeste krav i grøn trepart

Med præsentationen af den nye aftale fra den grønne trepart, kommer der reaktioner fra alle de påvirkede parter. Den generelle stemning ikke er lykkelig, men der kigges fremad mod løsninger på de ny skabte udfordringer.

Med den nye aftale fra den grønne trepart er der lagt væsentligt fokus på, hvordan vi skal anvende vores arealer her i landet. Aftalen siger blandt andet, at landbrugets kvælstofudledning skal reduceres med 13.780 tons, der skal rejses 250.000 hektar skov og der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord af dyrkningsarealet.

- Vi står over for den største arealomlægning, vi hidtil har set. Det kræver, at vi tænker i langsigtede løsninger, så vi udnytter vores arealer rigtigt, så der både er plads til natur, fødevareproduktion, energi og beskyttelse af ressourcer og råvarer. Der er rigtig mange interessenter, vi skal have tænkt ind i arealanvendelsen, og her skal vi gøre det multifunktionelt, siger Anne Freund Grøftehauge, klima- og bæredygtighedschef fra Velas i en pressemeddelelse.

Se også:

Her er aftalen om den grønne trepart

Er man som landmand fortvivlet over, hvad den nye aftale kommer til at betyde for sig selv og sin bedrift, opfordrer Anne Freund Grøftehauge til, at man slår koldt vand i blodet.

- Der er tid til, at aftalen skal være fuldt implementeret, så derfor er der tid til at få lavet en strategisk retning for hver bedrift. Vores bedste råd er, at du får lavet en grundig gennemgang af aftalen med en uvildig rådgiver, som kan hjælpe med at afkode, hvordan de nye krav bedst kan implementeres på netop din bedrift, siger Anne Freund Grøftehauge.

Det skrappeste scenarie

Den nye aftale fra den grønne trepart indebærer i sagens natur, både nye udfordringer og nye muligheder for landbruget, som skal til at forholde sig til en lang række komplicerede elementer, som både landmænd og rådgivningsbranchen nu skal til at dykke ned i.

Se også:

Grønne arbejdsgivere efterlyser penge til kvalificeret arbejdskraft i trepart

Hos rådgivningsvirksomheden Spiras ser formand, Henrik Jessen, positivt på, at der endelig er bundet sløjfe på aftalen, man fra landbrugets side indgik tilbage i juni; Aftalen om et Grønt Danmark. Han ser dog knap så positivt på aftalens helhed, fortæller han i en pressemeddelelse.

- Det er en aftale, som nu rækker mange år frem og løser mange ting samtidig. Eksempelvis håndterer den en CO2-afgift på en brugbar måde, og hvor afgiften bliver langsomt indfaset og med et bundfradrag så den effektive landmand kan undgå afgift.

- Det er drønærgerligt, at det blev scenarie et, når det gælder kravet til reduktion af kvælstof til havmiljøet. Det er det skrappeste scenarie af de tre mulige og det mest ufaglige, som ikke tager højde for, hvad nabolandene gør. Man kan kun ærgre sig over, at man ikke har valgt at lytte til de internationale eksperter og dermed tilsidesætter scenarie tre, siger Henrik Jessen.

Der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord i Danmark. Pressefoto.

I aftalen ses der bort fra, at Danmark deler vandet i Østersøen med Tyskland og Sverige.

- Det kan kun undre, at man tror, at vi lever i et lukket akvarie, hvor der ikke tages højde for påvirkning af vand fra nabolandene, siger Henrik Jessen.

Se også:

L&F: Treparten er samlet set en sejr

For Spiras ses der dog positivt på, at der i den politiske aftale er indbygget, at der senest i år 2028 skal laves en ny fælles målsætning med nabolandene. Hvis ikke det lykkedes, vil der blive vendt tilbage til den tidligere fælles målsætning, som svarer til scenarie tre, der er det mildeste scenarie.

Efterafgrøder og græsprotein

Hos landboforeningen Fjordland er det ikke alt i den politiske aftale om den grønne trepart, som man er enig i, men overordnet tager formand Leif Gravesen godt imod det forlig, der blev fremlagt mandag formiddag.

- For os er det vigtigt, at der ikke er pillet ved grundstenene i Aftalen om et Grønt Danmark, som blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening var med til at forhandle på plads i sommers. Den tager udgangspunkt i nogle udfordringer, men anviser også en samlet, ny tilgang til arealanvendelse, der nok er kompliceret, men hvor vi sammen med især de lokale kommuner kan finde løsninger, siger Leif Gravesen.

Han glæder sig derfor over, at flere af de lokale kommuner allerede har rakt ud til landboforeningen med invitationer til lokale tre parter.

Se også:

Bæredygtigt Landbrug er bekymret for overimplementering i grøn trepart

Fjordland kommer i det hele taget til at følge arbejdet med den grønne trepart tæt. Blandt andet i Landbrug & Fødevarers forretningsudvalg, hvor Fjordlands talsmand for klima, miljø og natur, Morten Yde Kirk fra Thy, blev valgt ind, da brancheorganisationen forleden holdt delegeretmøde.

- Jeg hæfter mig blandt meget andet ved, at aftalen indeholder en passus om, at reglerne for efterafgrøder skal justeres. Ligesom der lægges op til, at vi fremover skal producere meget mere græsprotein her i landet for at begrænse både importen af soja og kvælstofudledningerne. Det er nogle af de mange konkrete punkter, som vi vil følge helt til dørs, siger Morten Yde Kirk.

Urealistisk tidsplan

Fra Vestjysk Landboforening konstaterer formand, Jacob Spangsberg, at det hverken er gået værre eller bedre i forhold til den aftale, der blev forhandlet i sommers.

For ham og foreningen gjorde det ikke den store forskel, om aftalen endte på scenarie 1 eller 3, fordi Ringkøbing Fjord ikke grænser direkte op til havet. De bliver ikke ramt lige så hårdt af udtagningskravene, som deres kolleger andre steder i Danmark gør.

Den grønne trepart har blandt andet pålagt, at Ringkøbing Fjords kvælstofudledningen skal reduceres med 1.690 tons. Det skal blandt andet foregå ved udtagning af lavbundsarealer.

- Ifølge Kystvandrådet i Ringkøbings beregninger, der har foregået siden i sommers, kan reduktionsmålet nås ved at udtage cirka 23.000 hektar i oplandet til fjorden, der i alt dækker over cirka 220.000 hektar. Her er for længst påbegyndt et godt samarbejde mellem Kystvandrådet, kommunen, rådgivere og landmænd, som vi ser frem til at fortsætte, siger Jacob Spangsberg.

Se også:

Midtjysk landmand efter trepartsaftale: Man mister lysten til at fortsætte

Han oplever, at både kommunen og landmændene er engageret i at finde de bedst mulige løsninger. Han er stolt af, at man fra alle sider, allerede er i gang med at udtage lavbundsarealer og beskytte fjorden. Det er ifølge formanden realistiske mål, der er sat, men det er tidsplanen for at nå dem inden år 2027 dog ikke.

- Vi ser frem til at fortsætte den seriøse indsats, men det er utopi at tro, vi kan nå det til 2027, uanset hvor meget, vi sætter det lange ben foran. Vi er allerede i en god proces og er kommet langt, men der skal stadig indgås aftaler med landmændene, og udtagelsen af arealerne skal godkendes og så videre. Det håber jeg, der er en forståelse for, så landmændene ikke igen bliver banket i hovedet for ikke at kunne opfylde urealistiske krav, siger Jacob Spangsberg.