Lyt til artiklen:

Landmand får bøde på 20.000 kroner for mishandling af grise

00:00
Hastighed: ???x
00:57

En landmand fra Varde i Vestjylland har fået en bøde på 20.000 kroner for at have udsat 16 grise for det som anklageskriftet beskriver som smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Det skriver JydskeVestkysten.

Mishandlingen har fundet sted på landmandens gård i Bramming. Retten oplyser til avisen, at der ikke blev afsagt en egentlig dom i sagen, men at dommeren kom med en tilkendegivelse om, at bøden i tilfælde af en dom ville havne på 20.000 kroner, og den valgte landmanden så at vedtage, altså acceptere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overtrædelsen af dyrevelfærdsloven har fundet sted omkring august 2022 og er gået ud over i alt 16 grise, der blandt andet havde halebid med tegn på infektioner, sår på kroppen, navlebrok og hævelser.