L&F: Treparten er samlet set en sejr

I Landbrug & Fødevarer er man tilfredse med, at der nu er landet en politisk rammeaftale om den grønne trepart.

- Både natur, klima og det gode landmandskab vinder, når vi erstatter forældede vandmiljøindsatser og alle deres funktionsfejl med nye tilgange. Når bureaukrati og ventetider mindskes for at få gang i nye klimavirkemidler. Og når skrivebordsløsninger erstattes af lokal forankring. Nu trækker Danmark på samme hammel. Dét er der en stor styrke i, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at han er stolt af den aftale, som L&F indgik med parterne i den grønne trepart tilbage i juni. Aftalen om den grønne trepart har regeringen lavet sammen med Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Se også:

Her er aftalen om den grønne trepart

- Vi noterer os med stor tilfredshed, at regeringen og partierne i deres scenarievalg har indbygget en garanti om interkalibrering, der dækker over, at man skal tage højde for svenske og tyske udledninger. Det sikrer, at vi arbejder mod samme miljømål i de områder, hvor vi bogstaveligt talt deler vandene. Det har fyldt meget for os igennem mange år, og det er nu anerkendt af en bred aftalekreds, lyder det fra formanden.

Søren Søndergaard mener, at det var vigtigt, at Landbrug & Fødevarer sad med ved bordet i de oprindelige trepartsforhandlinger. Han fortæller, at der var tre afgørende forudsætninger til, at L&F sagde ja til trepartsaftalen.

- Vi har sat markante aftryk på resultatet. Vi skulle sikre, at en kommende CO2-afgift ikke tager livet af den klimaeffektive danske landmand. Vi skulle have en vandmiljøindsats, der virker og er lokalt forankret. Som bygger på en langsigtet arealomlægning frem for evig og ineffektiv markregulering. Og så skulle vores medlemmer have kendskab til deres helt grundlæggende rammevilkår i mere end 10 minutter ad gangen. Alle tre forudsætninger står tilbage som stærke L&F-aftryk, og de gælder også nu, hvor der er landet en politisk rammeaftale.

Stramninger rammer især ved Lillebælt og på Fyn

Aftaleparterne har valgt, at Danmark på den korte bane skal planlægge efter kvælstofmål i det såkaldte scenarie 1. Et valg Landbrug & Fødevarer er uenig i, for disse mål er i konflikt med EU's fælles miljømål for de mere åbne kystvande i Danmark, hvor hovedparten af kvælstofbelastningen kommer fra vores nabolande.

- Fagligheden lider et knæk i de områder, hvor man overimplementerer vandplanerne. Det er en politisk beslutning, vi ikke forstår. Her kommer vi til at spilde en masse ressourcer på at forfølge miljømål, som vi ikke kan nå, når nabolandene ikke følger samme målsætninger, siger Søren Søndergaard.

Han fortæller, at førende europæiske eksperter har rådet Danmark til at følge de fælles EU-besluttede miljømål, som er grundlaget for det såkaldte scenarie 3.

- For os er den såkaldte interkalibrering derfor en kæmpe sejr; at man også skal arbejde internationalt med vandmiljøet, så vi ikke kæmper forgæves for god økologisk tilstand de mange steder, hvor ydre påvirkninger spiller en stor rolle. Det er meget positivt, at overimplementeringen nu har fået en udløbsdato. Ifølge aftalen skal vores vandplaner senest i 2029 følge de fælles EU-bestemte miljømål i de åbne vandområder. Så kan vi fokusere ressourcerne på at reducere kvælstofudledning i de mere lukkede fjorde, hvor danske udledninger har meget større betydning for vandmiljøet.

Han henviser her til det internationale fokus, der er aftalt i den oprindelige trepartsaftale, og som udmøntes i en interkalibreringsgaranti i den netop besluttede politiske rammeaftale.

- Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal i mål. Vi skal have langt bedre tilstande i vores fjorde og have. Og i landbruget vil vi løfte vores del. Men at man politisk har besluttet at stramme grebet unødigt om flere vandoplande, får alvorlige konsekvenser. Ikke mindst omkring Lillebælt og Fyn. Her vil kravene - i hvert fald indtil interkalibreringen er gennemført - blive unødigt høje og unødigt dyre. Det komplicerer arealplanlægningen i en årrække.