Her er aftalen om den grønne trepart

Den grønne trepart er faldet på plads med et bredt politisk flertal, hvor kun Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten står udenfor aftalen.

Øverst i aftalen er, at 10 procent af det samlede, danske areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045. Det skal ske ved udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov, 100.000 hektar urørt skov samt støtte til øvrig omlægning til vådområder og ekstensivering.

Samtidig kommer der en ny reguleringsmodel for kvælstof, hvor den nuværende markregulering erstattes af en ny og udledningsbasereet markregulering, som vil tage hensyn til forskelle i udledningen mellem afgrøder, hvor eksempelvis majs har en relativ høj udledning og græs har relativ lav udledning Den model skal komme i 2027.

I samme forbindelse skal kontrollen med gødningsanvendelsen og implementeringen af kvælstofreducerende indsatser styrkes. Samtidig er kvælstofreduktionerne lagt på 13.780 tons, og det svarer til det så omtalte scenarie 1, fratrukket Bornholm, der har en særlig rolle i aftalen.

Afgift

CO2-afgiftens udfald bliver, som det har været siden den grønne trepart leverede sin aftale til politikerne.

Det betyder at der fra 2030 kommer en afgift på CO2 på 300 kroner pr. ton, med et brundfradrag på 60 procent, svarende til en effektiv afgift på 120 kroner pr. ton.

Afgiften stiger frem til 2025 til 750 kroner pr. ton, med samme bundfradag, og ender dermed på 300 kroner pr. ton udledt CO2.

Kompensation

Kompensation for værditab har været en heftig debat i den senere tid, og aftalen nævner specifikt kompensation i forbindelse med den nye reguleringsmodel for kvælstofudledning, der træder i kraft i 2027. I den nye model vil der blive ydet kompensation for omkostninger ved målrettet regulering, differentieret efter reguleringsniveau.

Derudover nævner aftalen, at Danmarks Grønne Arealfond skal have mulighed for at opkøbe bygninger og anden produktionskapacitet fra landbrug, der er lukningstruede som følge af den nye regulering og ønsker at omstille, flytte eller afvikle produktionen.

Der nævnes dog ikke specifikt noget om erstatning i forbindelse med de nævnte tiltag, hvorfor det er uklart om landmænd der pålægges restriktioner eller oplever værditab vil have ret til erstatning.

Bornholm er særlig

I aftalen er politikerne desuden enige om at lave såkaldt interkalibrering med Tyskland og Sverige, idet vi deler vandområder med dem.

Derfor skal Danmark tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland for at fastsætte fælles miljømål, og det skal ligge til grund for danske mål senest i 2029.

De fælles vandområder har i høj grad indflydelse på Bornholm, som i høj grad har et vandmiljø der er påvirket af nabolandene, og derfor vil lokale indsatser have en begrænset effekt.

Bornholmerne kan dog fortsat søge ind i ordninger for skovrejsning og udtag af lavbundsjorde, i det omfang det er relevant, samt visse CAP-ordninger.

Samtidig skal Bornholm have en lokal trepart, som kan pege på poteltialer for store, sammenhængende naturområder og projekter.

Indtil der er styr på en ny interkalibreringsaftale, vil indsatsbehovet for Bornholm blive tilpasset de justerede miljømål for nabolandene.