Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skårlufter redder den våde halm
Hos Erik Poulsen på Djursland er en skårlufter med til at redde store mængder våd halm. Han er formand for Dansk Halm, hvis medlemmer hvert år arbejder for at bjerge så meget halm som muligt af høj kvalitet.
Høj kvalitet vil sige tør og ren halm uden svampesporer, og til det formål bruger formanden selv en Fransgård skårlufter på sine 300 hektar, det skriver Fransgård i en pressemeddelelse.
- De seneste års stadigt vådere klima har øget udfordringerne til netop at få bjærget tør halm, forklarer Erik Poulsen og fortsætter:
- Derfor skal der gøres en ekstraordinær indsats for at få bearbejdet halmen, så den tørrer hurtigere. Jeg har selv løst problemet med en skårlufter. Selv halm på en sammenkørt forager kan tørres og anvendes, og det kræver kun en almindelig traktor, en skårlufter og en person. Mere skal der ikke til.
Mere nedbør i fremtiden udfordrer uden tvivl halmproducenter, da det er den tørre og rene rene halm, der efterspørgers. For Erik Poulsens vedkommende har erfaringer med skårlufteren vist, at den har reddet store mængder våd halm på Djursland.
- Maskinen er effektiv til at løfte halm op fra jordoverfladen, hvilket gør, at sten og andre urenheder falder fra halmen, fortæller Erik Poulsen og uddyber:
- Når halmen bliver løftet op og luftet, tørrer den hurtigere, hvilket minimere svampesporer. Det er en klar fordel, da det øger værdien af halmen med op til flere procent-enheder, når den sælges til for eksempel produktion af Bioethanol og præbiotika eller halmværkerne.
Mere halm
Erik Poulsen er overbevist om, at tendensen med at avle kornsorter, der giver så lidt strå som muligt, er fortid. Faktisk tror han, at det modsatte bliver kutyme.
Det skyldes, at den stigende efterspørgsel af biomasse til CO2-neutral energiproduktion helt automatisk vil gøre det økonomisk attraktivt at øge halmmassen.
- Klimatilpasset halmproduktion bliver i fremtiden en stor guldgrube for landbrugssektoren, og med hjælp af maskiner, der let og enkelt kan hjælpe med at producere tør og ren halm, ser jeg på branchens vegne meget positivt på de kommende år, siger Erik Poulsen.
På Agromek 2024 vil Fransgård Maskinfabrik fremvise en prototype på en ny og bredere skårlufter. Den imødekommer ifølge producenten et ønske fra halmproducenterne.