Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Line vil sætte fokus på det naturlige alternativ til Bovaer
Line Petersen har siden 2021 drevet Bryggerigården sammen med sin far, mor, ene bror, kæreste og en elev. De bor alle tæt på gården i Christiansfeldt, hvor 29-årige Line Petersen er sjette generation.
Som ene ansvarlig for køerne på gården tager den agrarøkonomuddannede Line Petersen de mest moderne tiltag ind, når hun vurderer, at det er til gavn for køernes trivsel, mælkeproduktion og klimaet. Derfor sætter hun sig også kritisk overfor produktet Bovaer, som regeringen lige nu vil lave tilskudsordning på.
Line Petersen følger med i alt, hvad der sker på kvægfronten internationalt, og hvad der foregår inde i hendes egne køer. Hun finjusterer foderrationerne på baggrund af månedlige analyser af fedtsyrer i mælken fra køerne.
Køernes fordøjelse overvåges via det internationalt baserede it-værktøj mælkinfo
- Det er vildt interessant at følge alle parametre for, hvad der sker inde i mine køer, siger Line Petersen.
Mælkinfo giver hende en aktuel oversigt over besætningens ydeevne og sundhed, som vises gennem forskellige vurderingskriterier - blandt andet mælkeproduktionseffektivitet, proteineffektivitet, fiberkvalitet, sundhedspotentiale og metanudvikling.
Hørfrø-baseret løsning
Derfor er Line Petersen også blevet mere opmærksom på den væsentlig lavere mængde metan hendes 160 malkekøer producerer. Hun har det seneste år suppleret den daglige foderblanding fra bedriftens egen græs og majs med et naturprodukt bestående af ekstruderede hørfrø kaldet Easylin.
Den årlige ekstraudgift på 180.000 kroner til Easylin er ifølge Line Petersens beregninger givet godt ud, når den højere ydelse bliver modregnet.
Det er hørfrøenes indhold af Omega 3 fedtsyrer, der skaber balance i koens fordøjelse. Omega 3 fedtsyrer findes blandt andet i første græsslæt og i kraftfoder baseret på soja.
Kraftfoder baseret på soja, synes Line Petersen imidlertid ikke, er en bæredygtig løsning, når landbruget skal reducere CO2. Hun foretrækker kraftfoder baseret på lokalt producerede hestebønner.
Hun er derfor utilfreds med regeringens planer om at give landmænd, der benytter det syntetisk fremstillede Bovaer, der er lavet på 3-nitrooxypropanol (3-NOP, alkohol), tilskud til at dække udgifterne.
En malkeko skal ifølge Seges Innovation have tre gram Bovaer om dagen, svarende til en ekstra udgift på 1.100 kroner pr. ko pr. år. Line Petersen betaler cirka det samme og opnår ifølge sine egne data den samme metanreduktion på cirka 15 procent med det hørfrøbaserede Easylin.
Line Petersen mener, det er konkurrenceforvridende, når hendes valg på hørfrø fungerer mindst lige så godt. Hun mener Easylin er klart sundere for koen med det resultat, at den lever længere og kan bevares længere i mælkeproduktion.
Easylin er ikke et nyt produkt
Hos Vestjysk Landboforening i Ringkøbing understreger rådgivningsdirektør, Ida Ringgaard, at landmænd oprindeligt ikke købte Easylin, fordi det er et klimavenligt produceret og heller ikke fordi, det giver en metanreduktion.
Begrundelsen har derimod været sundhedsrelateret. Det er velkendt, at omega 3 fedtsyrer har en særlig gavnlig effekt på fertilitet, det virker antiflammatorisk, og samtidig giver fedtsyrerne en god energi til køerne.
- Men i virkeligheden er det jo to sider af samme sag. Jeg har noteret mig, at alle de landmænd, jeg kender til, der i dag bruger produktet, også har en metanreduktion, der peger i retning af at kunne løse en stor del af de ambitiøse klimamål, som man politisk har besluttet for køer. Alligevel har vi foreløbig forgæves forsøgt at interessere politikerne for hørfrøene, siger Ida Ringgaard og tilføjer:
- Hørfrøene, der nu dyrkes i Mellemeuropa, burde ovenikøbet på sigt kunne forædles og dyrkes i vores danske klima.
Landbrugsordfører vil vække kollegerne
I hvert fald én af Christiansborg-politikerne, Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby, kan allerede se pointen.
- Før vi ødelægger dansk landbrug med unødvendige, konkurrenceforvridende CO2-afgifter og tilskud, som ingen andre lande pålægger deres landbrug, håber jeg, at vi kan få vækket mine kolleger i de andre partier på Christiansborg. Vi må have danske forskere hurtigt i gang med at undersøge, om ikke Line og de andre kvægavlere har ret. Deres egen dokumentation for brugen af det hørfrøbaserede Easylin virker overbevisende, siger Hans Kristian Skibby.
Han vil nu have landbrugsminister Jacob Jensen (V) og den nye minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) til at forholde sig til spørgsmålet.
Som fiskepiller til køer
Hos importøren af Easylin gennem de sidste ti år, Nordan AgriCore, understreger direktør og landmand, Jesper Bering, at naturproduktet selvfølgelig ikke er et mirakelmiddel.
- Det holder køernes maver mere sunde, ligesom Omega 3-piller også giver os mennesker bedre mavebalance. Når der er ro i maven, arbejder vi også bedre. Effekten af ekstruderede hørfrø i forhold til køernes metanudledning behøver danske forskere i virkeligheden ikke at dokumentere. Det vil være som at genopfinde den dybe tallerken, siger Jesper Bering.
Han henviser til, at der foreligger adskillige rapporter med anerkendt international forskning, som allerede dokumenterer effekten, ligesom FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, også allerede har belyst det.
- Det virker mærkeligt, at det tilsyneladende er tidligere klimaminister, Dan Jørgensens nølende fokus på hockeystavseffekten, der stadig skal redde dansk landbrug. Hvorfor tager forskningsinstitutionerne ikke i højere grad dokumenteret viden ind fra udlandet, så kunne vi komme meget hurtigere ud over stepperne med for eksempel hørfrøene, spørger Jesper Bering.
Jesper Bering er desuden helt enig med Line Petersen i, at regeringens planer for tilskud til Bovaer virker konkurrenceforvridende og usaglige.
