Lyt til artiklen:

Nyt fordelerhoved fra Amazone giver besparelser i udsæd og gødning

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Amazone MultiSwitch er et nyt fordelerhoved, som den tyske maskinproducent tilbyder på Amazone Cirrus 8000 og 9000-serien med arbejdsbredder på otte og ni meter.

Amazone MultiSwitch lukker automatisk for udløbene ved foragere og i kiler. Derved minimeres overlap, der kan resultere i lejesæd, og på den korte bane spares der også udsæd og gødning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hemmeligheden i MultiSwitch er, at såsæden ledes tilbage i stigerøret samtidig med, at luften fortsat passere ud til såskærene. Derved undgår Amazone overtryk i fordelerhovedet, og efterhånden som rækkerne blændes af tilpasser doseringsenhederne automatisk mængden af såsæd og gødning til det aktuelle forbrug.

rich-media-2
Når Amazone MultiSwitch lukker for udsæden til de enkelte udløb, returnerer materialet til stigerøret og luften fortsætter ud til såskærene. Derved holdes der et konstant tryk i fordelerhovedet og udsædsmængden tilpasses løbende af doseringsvalsene. Foto: Amazone.

Starter og slutter på en linje

På selv den ni meter brede Cirrus 9004-2C Grand anvender Anazone kun en enkelt fordeler, og derfor er der stor forskel på afstanden fra fordeler til de forskellige såskær.

- I softwaren på MultiSwitch arbejder vi med begrebet V-kompensation, der tager højde for den tid det tager fra udsæden forlader fordelerhovdet, og til det ligger i sårillen. V-kompensationen betyder, at vi med MultiSwitch kan afslutte og starte såningen på en skarp linje, uanset om det er i en kile eller vinkelret ved forageren, siger Anders Clemmensen salgs og produktansvarlig for Amazone hos Brøns Group.

Ujævnt frøudlæg koster kassen i fradrag

Se også:

Ujævnt frøudlæg koster kassen i fradrag

Plejespor efter behov

Muligheden for at kunne lukke af på skærniveau betyder også, at Amazone med MultiSwitch har mulighed for at anlægge plejespor, der matcher enhver sporbredde og bredde på marksprøjten.

- Med MultiSwitch har vi mulighed for at anlægge plejespor med samtlige såskær. Før såningen går i gang, indtaster føreren blot bredden på marksprøjten samt sporbredden på sprøjtetraktoren, og hvor mange rækker der ønskes afblændet for at få plads til dækkene på sprøjten eller gyllevognen. Herefter sås marken fra en side af, og MultiSwitch sørger for at anlægge plejespor, så de passer til den efterfølgende sprøjte, forklare Anders Clemmensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amazone MultiSwitch er produktionsklar og kan leveres på nye Cirrus såmaskiner.

Jordbrug med kirurgisk præcision

Se også:

Jordbrug med kirurgisk præcision