Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Josias bliver første udenlandske deltager ved Danmarks Bedste Lærling
Til Agromek skal Danmarks bedste landbrugsmaskinmekaniker-lærling (DBL) 2024 findes blandt fire deltagere, der dyster i ukendte opgaver.
Konkurrencen afholdes i år med en femte deltager; nemlig hollandske Josias Beekhof, der deltager i den nye serie Denmark Open. Det betyder, at han deltager på lige vilkår med de danske deltagere, og han bliver også bedømt på samme måde, men han er ikke en del af den danske konkurrence.
Josias Beekhof er 20 år gammel, han kommer fra Wapenweld tæt på Zwolle i Holland. Han er ved at uddanne sig til landbrugsmaskinmekaniker med speciale i traktorer, og det foregår på skolen ROC Aventus i Apeldoorn, tæt på hvor han bor.
Siden han var barn har han skruet i traktorer og maskiner på sit fars værksted og maskinhandel, H. Beekhof, hvor de har specialiseret sig i traktorer fra Fendt.
- Det var på min fars værksted, jeg første gang oplevede den følelse, jeg får, når en traktor for eksempel kommer ind med en fejlkode, og jeg så får løst problemet, så den kan komme ud til en glad kunde og køre igen, siger Josias Beekhof.
Det var da også et let valg, at komme i praktik hjemme hos faderen, da Josias Beekhof skulle bruge en læreplads i forbindelse med sin uddannelse. Den hollandske uddannelse til landbrugsmaskinmekaniker foregår ikke helt som i Danmark, men de har også en bladning mellem skole og praktik.
- Når jeg er færdig med uddannelsen næste sommer, vil jeg hjem og arbejde videre i min fars firma på værkstedet. Jeg har mulighed for at lære en masse og prøve nogle udfordrende opgaver samtidig med, at der altid er travlt, så jeg ikke keder mig. Når jeg er færdig med min uddannelse, har jeg ingen planer om at skulle videreuddannes, for jeg gerne vil bruge mit hoved og mine hænder i arbejdet, siger Josias Beekhof.
{% article: https://www.maskinbladet.dk/artikel/85218-dansk-bronze-ved-worldskills#teknik
%}
Håber på flere udlændinge
I Holland har man konkurrencen National Skills Holland, hvor Josias Beekhof stiller op til februar. Det er den konkurrence, han træner op til ved at deltage i Denmark Open, hvor han glæder sig meget, da han aldrig har stillet op i konkurrencer før.
Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening, der har været en del af DBL siden konkurrencen blev startet, fortæller at Denmark Open er et nyt koncept, man prøver af i år.
I år havde man en deltager fra Brasilien og en fra Holland til, at træne i Danmark op til WorldSkills i Lyon, der blev afholdt i 2024. Der så man gode muligheder for at udenlandske deltagere kunne få mere træning ved at deltage i Denmark Open.
Forhåbningen er, at man fremover vil kunne sende danske deltagere til udlandet og træne ved andre landes nationale konkurrencer; eksempelvis i Holland.
- Det kunne give gode muligheder for, at de kommende danske deltagere ved Euro Skills og World Skills, kan træne ved rigtige konkurrencer, som vi ser Josias Beekhof gøre det til DBL, siger Per Hedetoft, der håber at se udenlandsk deltagelse til Denmark Open igen.