Lyt til artiklen:

Nyt Skiold-system øger foderkvaliteten med præcis dampstyring

00:00
Hastighed: ???x
03:55

Selv om Skiolds pillepresse-kontrolsystem på Agromek er med som en et-stjernet nyhed, så har systemet faktisk været undervejs i flere år.

- Det har været en lang proces. Tidligere har vi haft samarbejde med andre firmaer om pillepressestyringer, men vi havde en del udfordringer med de systemer, så for omkring seks år siden satte vi os ned og begyndte at se på at udvikle vores eget system, og det har vi så nu, siger Per Wermelin, der er leder af software-, produkt- og teknologiudvikling hos Skiold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det første anlæg blev sat i gang i Rumænien, og i dag er der syv fabrikker, der bruger systemet.

- Når vi har vores eget system, er det 100 procent integreret i vores eget foderproduktionssystem.

rich-media-2
Kontrolsystemet opretholder optimale dampniveauer og ensartet temperatur. Foto: Skiold

Bedre kvalitet og drift

Det nye kontrolsystem er ifølge Per Wermelin med til at forbedre kvaliteten af pillefoderet, og samtidig sikrer det en større driftssikkerhed i hele processen.

Han påpeger, at det unikke ved kontrolsystemet blandt andet er den nyopfundne måde, som den sikrer optimal og rettidig tilførsel af damp til råmaterialerne inden pilleteringen.

- Et traditionelt system har en reaktionstid på et par minutter, hvilket er ret lang tid. Det gør, at man får en langsommere opstart, og det vil sige, at det tager længere tid for traditionelle systemer at nå op i kapacitet sammenlignet med vores nye system, siger Per Wermelin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bliver suppleret af Esben Schmidt, der er produktmanager hos Skiold.

- Damptilførslen er baseret på matematiske beregninger ud fra råmaterialets densitet og dampens egenskaber. Dette sikrer en konstant belastning i pillepressen, hvilket markant reducerer risikoen for ukontrolleret driftsstop. Ukontrollerede driftsstop medfører en nødvendig efterfølgende rensning af pillepressen før opstart kan iværksættes igen. Derfor kan man udnytte pressen kapacitet langt bedre, hvis disse undgås. En anden stor fordel ved korrekt og rettidg damptilførsel er, at det medfører en konstant og høj pillekvalitet som ultimativt forbedrer foderudnyttelsen, siger han.

En ydereligere tilføjelse til det nye system er den automatiske funktionskontrol, som muliggør automatisk opstart. Dermed behøver operatøren ikke lave manuelle opstart, men kan i stedet lade systemet starte automatisk på den mest optimale måde. Den automatiske opstart mindsker opstartstiden betydeligt og øger derved kapaciteten af pillepressen.

Med prædefinerede værdier for hver opskrift, er omskiftning i produktionen ligeledes nemmere og langt hurtigere.

rich-media-4
De daglige vedligeholdelsesopgaver er enkle. Foto: Skiold

Med optimal tilførsel af damp, sikrer man en konstant belastning i pillepressen, hvilket reducerer risikoen for ukontrolleret driftsstop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En anden fordel er, at vi overvåger damptryk, så ved vi præcis, hvor meget vi skal åbne vores dampventil, så den giver den rigtige mænge damp under hele forløbet. Så det er en kvalitetssikring på, at vi altid tilsætter den rigtige mængde damp uanset de ydre omstændigheder.

Agromek Stars: Kornhåndtering

Se også:

Agromek Stars: Kornhåndtering

Kontrolsystemet er fuldautomatisk og kan integreres i Skiolds Flexmix Pro kontrolsystem, som styrer den komplette fodermølle fra indtag af råmaterialer til færdigt foder.

- Vi forventer, at produktet vil være et godt match med danske kunder med produktion af pillefoder, som ønsker at optimere driften, pålideligheden og effektiviteten af deres produktion, siger Esben Schmidt.

Han påpeger desuden, at Agromek er en af de vigtigste årlige messer for Skiold.

- Derfor har det stor betydning, at flere af vores nye produkter anderkendes med Agromek-stjerner. Agromek er et pejlemærke for os hos Skiold, og vi forsøger altid at have nye innovative løsninger klar inden messen.