Lyt til artiklen:

Moni Worldwide indgår strategisk samarbejde i Norge

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Orkel Direkte og Moni Worldwide indgår et strategisk samarbejde om salg og teknisk support af Deutz-Fahr i Midt- og Nordnorge. Det fortæller Moni Worldwide i en pressemeddelelse.

Orkel Direkte vil i det nye samarbejde fungere som regional forhandler af Deutz-Fahr traktorer og reservedele og skal samtidig bidrage til at udvikle både forhandlere og især serviceopsætningen i deres område, da der er et stort potentiale for Deutz-Fahr i denne region.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Orkel Direkte betyder samarbejdet en videreførelse og styrkelse af et omkostningseffektivt koncept, som kommer kunderne til gode gennem fordelagtige og gennemsigtige priser på nye traktorer samt et stort fokus på teknisk support og tilgængelighed, hvilket i mange år har været en hjørnesten for Orkel Direkte.

- Vi er stolte over at kunne tilbyde vores nuværende og fremtidige kunder et udvidet produktsortiment, som i fremtiden også vil inkludere traktorer. Vi ser frem til at samarbejde med Moni Worldwide, som vi over en lang periode har haft en yderst positiv og konstruktiv dialog med om, hvordan de ønsker at gå ind på det norske marked, i en model som vi fandt interessant, siger administrerende direktør i Orkel Direkte, Jan Olav Fagerholt.

Moni Worldwide ser også frem til samarbejdet.

- Vi har et tydeligt og stærkt ønske om at komme tættere på både kunder og forhandlere i Norge end tidligere set med Deutz-Fahr. Vi er i dialog med flere spændende virksomheder, der ønsker at se tingene lidt anderledes. I den forbindelse er Orkels forretningsmodel ekstremt interessant, samtidig med at de er kendt for et højt service- og teknisk niveau, hvilket er et af vores fokusområder for fremtiden. Det høje service- og tekniske niveau er også grunden til, at nye Deutz-Fahr traktorer via vores opsætning kommer med 3 og 5 års udvidet garanti. Samtidig har vi kun mødt kompetente mennesker, der brænder for at udvikle deres forretning på samme måde som os, så vi ser meget frem til at gøre dette sammen, siger Henrik Hansen, direktør for Moni Worldwide.