Lyt til artiklen:

Rekordinteresse hos dansk guldvinder: Vi har aldrig prøvet noget lignende

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Det er ikke nemt at fange Jens Christian Hertel, administrerende direktør for Cow Welfare, på firmaets stand på Eurotier. Da Maskinbladet ankommer, er han ved at holde foredrag for et omvisningshold, og de er ikke de eneste, der vil tale med ham.

- Vi har aldrig prøvet noget lignende. Vi er 15 mand på standen, og det er en kombination af os fra Danmark, og så har vi syv forhandlere med os, og alle har noget at lave hele tiden, siger Jens Christian Hertel, da han har tid til en snak midt i en sandwich, som han også skal have klemt ind i den travle messedag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forud for messen har Cow Welfare fået en guldmedalje for deres Flex Air Stall-system, der blæser kølig luft direkte på koen i båsen, og det har hjulpet på antallet af besøgende, vurderer direktøren.

Dansk staldinventar vinder guld for nedkøling af køer

Se også:

Dansk staldinventar vinder guld for nedkøling af køer

- Jeg tror, det er kombinationen af, at vi har et godt produkt og så guldmedaljen. For folk elsker at se noget nyt, og det må man sige, at det her er. Når man samtidig kan stå med en guldmedalje, så er der mange der siger, at de skal se guldmedaljen indenfor deres produktionsgren, og vi er de eneste indenfor kvægsektoren, siger han.

rich-media-3
Det bøjelige inventar er opgraderet med huller, der leder luft ned på køerne. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Han peger desuden på, at gæsterne på messen også godt kan at lide at se og røre ved tingene, og det er der rig mulighed for på den store stand, hvor der er sat en stald op med båse, Flex Air Stall og Cow Welfares bøjelige inventar.

Bøjeligt inventar giver færre skader på dyrene og sikrer mere ro i stalden

Se også:

Bøjeligt inventar giver færre skader på dyrene og sikrer mere ro i stalden

- Mange spørger til, om inventaret også er helt nyt, men sengebøjlen har vi solgt de sidste 20 år. Forskellen er, at vi har boret nogle huller og puster luft ud af dem nu, griner direktøren, som er lykkelig for trafikken og interessen på standen.

- Der er mere aktivitet, end jeg turde håbe på. Hele Cow Welfare-teamet elsker Eurotier, siger han.

rich-media-6
Standen er velbesøgt, og gæsterne skal både mærke luften, og bøje med inventaret.Foto: Theis Meilby Eriksen.