Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny Weidemann-hjullæsser klar til Danmark efter debut i Tyskland
Weidemann er klar med en afløser til deres hjul- og teleskoplæsser, 2080. Weidemann 2060 er tyskernes nye fire tons hjullæsser, hvor der blandt andet er en nydesignet kabine, en 10 centimeter bredere dør.
I stedet for Deutz er motorleverandøren nu Kohler, og Weidemann 2060 har 57 heste til rådighed, og mulighed for at vælge mellem 20 og 30 kilometer i timen som tophastighed.
Den nye maskine har verdenspremiere på EuroTier, men er også med på Agromek på Stemas stand.
- Vi er naturligvis glade for at kunne levere en absolut danmarkspremiere på den nye 2060'er blot to uger efter, at Weidemann selv har præsenteret maskinen på den tyske hjemmebane, siger Robert Kjærgaard, de er direktør hos Stemas i en pressemeddelelse.
På Agromek har Stemas valgt at koncentrere os om netop Weidemann.
- Vi kommer til at vise lige fra den mindste 1.600 kilo model, 1140, til den største 11 tons Weidemann 9080. Fra vores import af Wacker Neuson medbringer vi forskelligt komprimeringsgrej, som blandt andet pladevibratorer, siger Robert Kjærgaard.
Stemas får på Agromek selskab af søsterfirmaet Johs. Møllers Maskiner, som tager maskiner fra det lidt større segment med. Johs. Møllers Maskiner er dansk importør og forhandler af Liebherr-entreprenørmaskiner, hvor især gummihjulslæsserne foretrækkes både af entreprenører og også af mange landbrug.