Fra kvæggård til forskning: Rasmus vil forbedre genetikken hos malkekøer

Med en opvækst på en kvæggård vest for Lemvig, hvor barndommen mest bestod af arbejdet med køerne og leg på markerne, lå det i kortene, at Rasmus Bak Stephansen skulle være landmand.

Det blev han også med speciale i kvæg, hvorefter han fortsatte med at læse videre til jordbrugsteknolog. På uddannelsen fandt han ud af, at han havde nemt ved det boglige og med et let skub fra lærerne, gav det lyst til mere. Det skriver Århus Universitet i en pressemeddelelse.

- Gennem hele min barndom havde jeg troet, at jeg skulle ud og bruge mine hænder. At jeg skulle lave noget praktisk, men i stedet er jeg endt med at bruge mine matematiske kundskaber, siger Rasmus Bak Stephansen.

Se også:

En halv milliard kroner er klar til klimateknologier i landbruget

Det har betydet, at han for nylig forsvarede sin ph. d.-afhandling på Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Århus Universitet. Han kan derfor nu kalde sig for postdoc, og hans plan er at forske som postdoc på Århus Universitet.

Rasmus Bak Stephansen efter han havde forsvaret hans ph.d. Pressefoto.

Brød familiens tradition

I Rasmus Bak Stephansens familie er der ikke tradition for at læse på universitetet, hvilket har givet ham en god forståelse for, hvorfor landmænd og forskere ikke altid forstår hinandens arbejde.

- Når min nære familie har svært ved at forstå, hvordan jeg arbejder, er det ikke underligt, at landmænd og forskere ofte taler forbi hinanden. Landmændene har svært ved at relatere til, hvad vi forskere laver og tænker, at det er fjernt fra virkeligheden. Vi forskere forstår måske heller ikke altid, hvordan landmændenes hverdag hænger sammen, siger Rasmus Bak Stephansen.

Han tror grundlæggende, det er mangel på viden og vilje til at sætte sig ind i hinandens virkeligheder, der fører til afstanden mellem landmænd og forskere. Han håber, at han med fødderne solidt plantet i begge verdener kan mindske den afstand.

- Der er brug for, at flere med en anden erfaring og baggrund kommer på universitetet og forsker. Jeg er sikker på, at det vil gøre forskningen mere divers og i sidste ende stærkere, siger Rasmus Bak Stephansen.

Bæredygtige køer

Godt nok står han ikke i kostalden og malker køer længere, men han har ikke sluppet interessen for dyrene. Hans forskning fokuserer nemlig på, hvordan vi kan avle bedre og mere bæredygtige malkekvæg.

- I hundrede år har vi avlet på de køer, der producerer mest mælk og samtidig er sundest. Vi har haft et stort fokus på udbyttet. Jeg er ved at undersøge, om vi også kan avle på de køer, der er bedst til at udnytte foderet. Ideen er, at vi i fremtiden kan fremavle køer, der æder mindre og dermed belaster klimaet mindre, men producerer den samme mængde mælk. Vi ved, at omkring 10-15 procent af variationen i, hvor effektivt de optager foderet, stammer fra deres gener. Der er altså et stort uudnyttet potentiale, siger Rasmus Bak Stephansen.

Køerne findes ved at analysere data, som han blandt andet har fået adgang til fra Viking Genetics, der med 3D-kamera har overvåget Holstein-køer. De har indsamlet data på deres foderindtag, og det kan holdes op mod koens genetiske profil.

Ved at analysere de data, kan man finde frem til at udvikle køer, der udnytter foderet bedre, til gavn for klima og en økonomisk gevinst for landmanden.