Lyt til artiklen:

Rådgiver: De store skal have mere at sige i andelsbevægelsen

00:00
Hastighed: ???x
05:26

Falder prisen på smågrise i Tyskland i morgen, så tager det 14 uger før vi på dansk jord for alvor står med udfordringerne, for hvad skal producenterne gøre af de 250.000 grise, der lige nu hver uge bliver sendt levende ud af landet, gøre, hvis udlandet siger standser bestillingerne?

-Hvis de grise, som tidligere blev slagtet på Danish Crowns slagterier, kommer tilbage, så kan vi ikke håndtere det, når slagterierne er saneret og slagteriarbejderne har fundet andet arbejde. Og så er der blot to muligheder for producenterne af smågrise; enten kan de fortsætte med at eksportere deres grise eller også skal produktionen lukkes ned, siger Kurt Skovsted, virksomhedsrådgiver og stifter af netværket Agro Leaders Network i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andelsbevægelsen har længe i sin oprindelige form for Kurt Skovsted været en "død mink", for når det kommer til stykket, styrer den enkelte landmands pengepung allerede forretningen - og ikke tilknytningen til fællesskabet, mener han.

Landbrugsvirksomhederne er store forretninger med en omsætning på mange millioner kroner, drevet frem i professionelle selskaber - og her er det de frie markedskræfter, og bestyrelserne, der sætter retningen - og ikke et flertal blandt medarbejderne.

Rådgiver anbefaler landbrugsvirksomheder at oprette en bestyrelse

Se også:

Rådgiver anbefaler landbrugsvirksomheder at oprette en bestyrelse

-Det er på tide, at ledelsen i Danish Crown også indser det, for den her kamp handler ikke om forbrugernes valg i køledisken eller en generel modvilje mod landbruget - det her er en intern kamp om udviklingen af fremtidens landbrug i Danmark, som landbruget ikke må tabe. Men vi skal ikke glemme, at andelsbevægelsen har mange styrker, siger Kurt Skovsted.

Andelsbevægelsens store bidrag

Siden andelsbevægelsens indtog har danske landmænd haft afsætningssikkerhed, man har betalingssikkerhed, og man har fælles standarder. Branchen har desuden et stærkt kodeks for, hvordan der produceres, og det er meget vigtige tiltag, som andelsvældet har ført med sig.

- Det er noget vi i andelsbevægelsen har skabt i fællesskab, og det vil være meget dumt at sætte på spil. Det er et image, og en tillid til hinanden, og en tillid som også forbrugerne har til os i dansk landbrug, vi ikke må forkaste. For selvom det er noget, man ikke kan betale regninger med, så er det større og vigtigere end kortsigtede indtægter, siger Kurt Skovsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Danish Crown først nu indser, at der skal gøres noget, er det ifølge Kurt Skovsted noget skidt. Tilliden blandt andelshaverne skal genetableres så også de store producenter kan se en fordel af at være en del af bevægelsen. Markedet bestemmer, og derfor bør de store ifølge Kurt Skovsted også have en stærkere stemme i fællesskabet.

Debat: Kan man leve af sit netværk?

Se også:

Debat: Kan man leve af sit netværk?

-Vi skal udnytte de kapaciteter, vi har, men vi har ikke tid til at 6.500 andelshavere med hver sin dagsorden og fokus sætter sig ned og bestemmer. Det er på høje tid, at bestyrelsen i Danish Crown tager ansvaret for de tilbageværende andelshavere og slagteriers fremtid på sine skuldre, og det kræver en modernisering af andelstanken, og her kan det blive nødvendigt at give de store medlemmer en større stemme, siger han.

Én mand - én stemme er et af de grundlæggende principper i andelsbevægelsen i Danmark, og når det gælder slagterier, er Danish Crown flagskibet, der med sine 6.400 andelshavere, leverer grise til de slagtelinjer, der bliver reduceret disse år. 29 slagterier og virksomheder til forædling af kødet fra de danske primærproducenter er lukket på 25 år, men ser man på antallet af grise i Danmark i samme tidsrum, så har faldet langt fra været så markant. I begyndelsen af 1999 var der knap 12 millioner grise i Danmark og i 2024 på samme tid var det tal 11,4 millioner.

Men som tallene også indikerer, så bliver grisene i stort omfang ikke længere slagtet i Danmark. I 2023 blev der kørt 14,9 millioner levende grise ud af Danmark, imens blot 1,6 millioner grise i 1999 begav sig ud på en udlandsrejse uden returbillet.

Gammelt mønster

Mønsteret er ikke nyt, for da Danmarks første andelssvineslagteri blev etableret i 1887 i Horsens var årsagen den simple, at det var mere profitabelt at eksportere flæskesider til Storbritannien, i stedet for levende svin til det tyske marked, og det fordrede, at man satte slagtekapaciteten og kvaliteten i slagtningerne i vejret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overblik over Danish Crowns fyringer

Se også:

Overblik over Danish Crowns fyringer

Nu er tiden ifølge Kurt Skovsted inde til at landbruget står sammen og moderniserer andelsbevægelsen, som har formået at gøre små producenter til et stort globalt brand.

- Man er nødt til at beslutte sig for, hvad man gør, for det der sker nu, dur ikke. Andelskapitalen er i spil, for det er den eneste egenkapital, man har, så situationen er alvorlig. Alle er klar over, at Danish Crown ikke gør det godt nok, men vi har i dansk landbrug behov for at de og andre store andelsselskaber er her, og min oplevelse er, at mange store producenter gerne vil committe sig til Danish Crown, men de har ikke råd til det, som forretningen kører nu.

Den nye strategi for et af andelsbevægelsens flagskibe skal indføres hurtigt, for det, der først er lukket ned, bliver ifølge Kurt Skovsted ikke åbnet igen.