Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Krampe skubber ny vogn ud til debat
Agromek har tildelt en stjerne til Krampe, for deres elektriske bremsesystem, EBS som havde premiere tilbage på Agritechnica 2023.
Det nye EBS system er monteret på en to-akslet Krampe RamBody AS680 som bliver udstillet til Agromek 2024, hvor den er placeret indendørs på standen, fortæller Krampe i en pressemeddelelse forud for Agromek.
Systemet er et udvidet ABS bremsesystem der styres fra en ISOBUS terminal, uden at det kræver en ABS udgang på traktoren. EBS systemet kan blandt andet bruge en fartbegrænser ned af bakke, uden at blokere hjulene. Det er ikke almindeligt på landbrugskøretøjer og højner sikkerheden markant ifølge Agromeks dommerpanel.
Mindre vogn til debat
Den mindre Rambody AS680 på 23-32 kubikmeter går imod tendensen gennem de seneste år, hvor vogne generelt er blevet større. Det sker som et forsøg på at udfordre den traditionelle tipvogn der i dag findes på de fleste gårde, som en allroundvogn.
- Spørgsmålet er, om det her er en lille afskubbervogn, eller om det er en ekstremt fleksibel og sikker allroundvogn til transport af alt lige fra korn til dybstrøelse, græs, majs, kartofler, roer og så videre, spørger Kenneth Brønner, Krampe.
Den udmærker sig blandt andet på et robust chassis og afskubber-cylinderen, der kommer fra den nye og større Rambody AS900 der rummer 45,5 kubikmeter, som også står udstillet på Agromek, udenfor indgangen.
Vognen er et godt alternativ til en tipvogn, da den kan læsse af uden risiko for at vælte under aflæsning. Det kommer sig også til gavn ved de landmænd der har lave bygninger, hvor der ikke er mulighed for at læsse af inde med en tipvogn.
Ved at udstille nyheden på Agromek vil Krampe gerne lytte til gæsternes spørgsmål og Kenneth Brønner tager gerne imod respons.
- I sidste ende er det jo ligegyldigt, hvad Krampe eller jeg selv tror. Det er kunderne, der sætter dagsordenen. Hvis de kan se ideen med en fleksibel og sikker afskubbervogn i stedet for en tipvogn, så er Krampe Rambody AS680 en genial løsning. Hvis de vender tommelfingeren nedad, så må vognen jo tilbage til Tyskland, siger Kenneth Brønner.