Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Australske principper sendte ploven på pension
På en planteavlsbedrift tæt ved Randers spiller ploven ikke den rolle, som den gjorde engang. Her arbejder landmanden Torben Nørgaard efter principperne fra Conservation Agriculture (CA) i de godt 300 hektar som han råder over. Ved siden af det arbejde driver han en maskinstation.
Efter et ophold i Australien i starten af det nye årtusinde, hvor Torben Nørgaard stiftede bekendtskab med pløjefri dyrkning, fik han lyst til at afprøve idéen hjemme i Kronjylland. I to årtier har fokus i markerne således været på pløjefri dyrkning, et sundt sædskifte og at jorden er dækket af planter hele tiden.
- I starten var det meget for at spare tid og penge ved ikke at pløje. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om det virkelig kunne passe, at vi skal bruge al den tid på pløjning, som jo er noget af det mest tidskrævende, vi kan kaste os ud i. Det ville jeg gerne prøve af, siger Torben Nørgaard i en pressemeddelelse fra Velas.
Flere og flere vælger at gå samme vej som Torben Nørgaard. Dyrkningsmetoden Conservation Agriculture er i fremgang, fortæller Erik Sandal, planteavlsrådgiver i Velas og ekspert i CA.
- Der findes mange forskellige niveauer af CA, men omtrent 25 procent af al omdriftsjord bliver ikke pløjet i dag. Det er dog kun ved cirka 10 procent af jorden, at man kan sige, at de kører en form for CA, siger Erik Sandal.
- For mig blev det rigtig spændende, da jeg kunne konstatere, at jorden blev forbedret af det, og at den blev nemmere at køre i. Nogle gange fik vi bedre udbytter, og andre gange gik det ikke, som vi havde håbet. Men de gange, hvor det gik godt, gav mig lyst til at gå videre ad den vej, supplerer Torben Nørgaard.
Udfordringer undervejs
Som det hører sig til, når man skal lære noget nyt, har der for Torben Nørgaard også været bump undervejs i løbet af årene. En af de store udfordringer har været sneglebekæmpelse.
Planteavleren er med i en erfagruppe målrettet landmænd, der dyrker efter CA-metoden, og her kan han lufte nogle af udfordringerne.
- Når vi ikke laver jordbearbejdning, æder sneglene alt. I år har vi sået efterafgrøder i form af olieræddiker efter høst, og det har sneglene gjort et stort indhug i. Så det er noget af det, vi arbejder på at få bugt med. Selvom det er at gå et skridt tilbage i forhold til CA, har vi haft succes med en overfladisk harvning af markerne for at komme snegleproblemet til livs, fortæller Torben Nørgaard.
- Direkte såning har også vist sig at være svært. Jeg er langt fra at være i mål med det. I erfagruppen kan jeg høre på de andre, at de bokser med samme udfordringer. Ingen har knækket koden 100 procent til, hvordan man gør, siger han.
For Erik Sandal fra Velas er der ikke noget overraskende i, at der kan være udfordringer. Ved CA er man nødt til at tænke på en anden måde, end man tidligere har gjort. Det er en tilvænning for mange landmænd. Overgangsfasen, hvor kan man skal lære et nyt dyrkningskoncept at kende, kan være udfordrende fortæller han.
- Ved CA er man nødt til at tænke på en anden måde, end man tidligere har gjort. Det er en tilvænning for mange landmænd. Overgangsfasen, hvor kan man skal lære et nyt dyrkningskoncept at kende, kan være udfordrende, siger Erik Sandal.
Lavere omkostninger med højere udbytter
At den indledende motivation for Torben Nørgaard var at spare penge, giver ifølge Erik Sandal, rigtig god mening. Foruden lavere omkostninger til traktorerne bruger Torben Nørgaard i dag langt mindre tid på at bearbejde markerne end tidligere. Den sparede tid har stor betydning for hans økonomi.
- Uden at have konkrete tal, kan jeg bare konstatere, at hvis vi her skulle pløje alle arealer, kunne jeg enten ikke lave maskinstationsarbejde for andre, eller også skulle jeg have både en mand og en traktor ekstra, fortæller han.
En af de fordele der også ligger bag de lavere omkostninger er ifølge Velas, at man er langt mindre udsat ved svingende priser på afgrøderne. Man er derudover heller ikke lige så afhængig af høje udbytter, da det ikke er lige så omkostningstungt at dyrke afgrøderne.
Samlet set henover årene er de generelle udbytter fra markerne steget.
- Det skyldes naturligvis ikke kun, at vi ikke længere pløjer, men den samlede indsats med ændret sædskifte, fokus på efterafgrøder, og så videre. Erfaringen er, at udbytterne har en lille smule større variation - som kan være til begge sider, siger Torben Nørgaard.
Sædskiftet blev en medspiller
Da Torben Nørgaard tog hul på pløjefri dyrkning, forventede han, at de skulle fortsætte med at dyrke meget hvede som hidtil. Men her blev han klogere, og særligt hestebønnerne har været en succes.
- Vi lærte tidligt, at CA kræver et godt sædskifte. Derfor kører vi nu med en stor andel hestebønner og raps og så supplerer med rug, havre, vårbyg og hvede. Vi kører ikke to ens afgrøder efter hinanden. De senere par år har vi arbejdet med direkte såning, hvor vi slet ikke harver, og der har hestebønner givet rigtig godt. Vi sår hestebønner direkte i efterafgrødegræs, og i løbet af efterår og vinteren har vi haft får på til at græsse ned, fortæller Torben Nørgaard.
