Lyt til artiklen:

Kraftig plov er klar til 650 heste

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Lemken præsenterer den nye Diamant 18 plovserie, der skal afløse den nu seks år gamle Diamant 16 serie.

Ploven tager udgangspunkt i de samme principper som den tidligere serie, men den viser også nye løsninger og en ramme, der er klar til fremtiden, det skriver Lemken i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den halvbugserede plov fås fra fem til otte furer, der med den nye kraftige ramme, kan trækkes af traktorer op til 650 hestekræfter. Diamant plovserien er derfor stadig lig med en kraftig plov, der egner sig til alle jordtyper.

rich-media-2
Den nye placering af landhjulet giver en lavere vendehøjde. Pressefoto.

Den største nyhed på ploven er landhjulet, der nu er monteret efter plovens ramme, som bagerste punkt. Den nye placering giver en bedre stabilitet, når ploven vendes, da ploven ikke vender nær så højt som tidligere, grundet det lavere tyngdepunkt. Transporten på vejen bliver også mere stabil, da ploven også her er lavere, meddeler producenten.

Ny Solitair ST til, når der skal jagtes hektar

Se også:

Ny Solitair ST til, når der skal jagtes hektar

Placeringen af landhjulet bagerst giver den nu tungere plov bedre egenskaber i blandt andet tør jord. Det skyldes ifølge Lemken, at ploven bliver mere jordsøgende, fordi den er imellem traktor og landhjul, og det giver en mere ensartet pløjning og pløjedybde.

Lemken forventer at kunne producere et begrænset antal af Diamant 18 serien allerede i 2025, og senere i 2026 vil de være klar med den fulde serieproduktion.