Lyt til artiklen:

Deltidslederuddannelser åbner for tilmelding

00:00
Hastighed: ???x
02:22

For at realisere den grønne omstilling, er der brug for medarbejdere med de rette kompetencer, ikke mindst fra landbruget.

Landbrugets lederuddannelser spiller i den forbindelse en afgørende rolle i, at styrke tilknytningen til erhvervet og sikre, at landmænd er rustet til at håndtere fremtidens udfordringer. Det skriver Landbrugets lederuddannelse i en pressemeddelelse i anledning af, at der igen er åbent for tilmeldinger til lederuddannelser på deltid i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbruget mangler dygtige medarbejdere. Faglig udvikling og opkvalificering er et vigtigt element i fastholdelse af medarbejdere, og blandt andet derfor er uddannelsen til produktionsleder og agrarøkonom på deltid en unik mulighed for den enkelte arbejdsgiver, siger Lone Andersen afgående viceformand i L&F.

Kombinerer skole og arbejde

Deltidslederuddannelserne for landbrugets ledere giver mulighed for, at man kan kombinere arbejde og privatliv, samtidig med, at man opnår kompetencer, der kan bringes direkte i spil i hverdagen på bedriften.

Ved at tage uddannelsen på deltid kan kommende ledere beholde deres nuværende arbejde og løn, hvilket er afgørende for at kunne forsørge deres familier under uddannelsen.

Lederuddannelse på deltid er en fordel for både medarbejder og arbejdsgiver

Se også:

Lederuddannelse på deltid er en fordel for både medarbejder og arbejdsgiver

På deltidsuddannelserne er der kun 1-2 undervisningsgange pr. uge der veksler mellem online undervisning og fysiske fremmødedage.

Det daglige arbejde på bedriften tænkes ind i undervisningen, og den viden og de færdigheder de opnår, kan hurtigt omsættes til konkrete forbedringer - eksempelvis inden for produktionsøkonomi og grøn omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler mig privilegeret at få muligheden for at tage en produktionslederuddannelse på deltid. Det var jo også et valg for virksomheden og vi kunne godt få det til at hænge sammen. Min leder fik en leder med flere kompetencer, og det har jo også frigivet ham til andre ting, siger Anna Compton, der er produktionsleder fra deltidsuddannelsen.

Landbrugets lederuddannelser bidrager desuden med indsigt i, hvordan virksomhederne kan tilpasse sig den omfattende omlægning af det danske areal, som aftalen i Den Grønne Treparts aftale stiller krav om.

Karriere på fuld tid - uddannelse på deltid

Se også:

Karriere på fuld tid - uddannelse på deltid