Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Søren Søndergaard: L&F vil ikke gå med til værditab
L&F-formand Søren Søndergaard fastslog i sin formandsberetning på årets delegeretmøde, at Landbrug & Fødevarer ikke vil stå på mål for hvad som helst, politikerne måtte nå frem til i trepartsforhandlingerne.
- Vi udskriver ingen blankochecks, sagde han blandt andet.
Og derfor brugte han også et par minutter på at aflive mange landmænds bekymring for udsigt til store værditab i forbindelse med skovrejsning, som han udmærket forstår, men er ærgerlig over.
- Det er en unødvendig bekymring, og debatten er foregået på et helt forkert grundlag. Vi ville selvfølgelig aldrig gå med til en aftale, som gav de værditab, som der har været tale om, fastslog han.
Han slog fast, at al omlægning af landbrugsjord til skov i treparten er baseret på frivillige aftaler.
- Ingen bliver altså tvunget til at indgå en aftale om omlægning, som man ikke er tilfreds med. Banker og kreditforeninger vil selvfølgelig heller aldrig gå med til, at vi forærer værdierne væk, sagde han.
Skov er ikke bedst
Søren Søndergaard forklarede også, at skovrejsning slet ikke er det mest arealeffektive virkemiddel i forhold til næringsstoffer. Herunder kvælstof.
- Skov er godt mange steder og til mange formål. Men skovrejsning er ikke første valg til at nedbringe udledning af næringsstoffer. Her er etablering af vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter meget bedre, sagde han.
Og videre påpegede han, at der allerede i ordningerne for den slags projekter findes en fast model for værditab.
- Den giver fuld erstatning for det tab, der opstår, når man ikke længere kan dyrke markerne på samme måde som i dag, sagde han.
Lokal indsats
Søren Søndergaard forklarede, at det betyder, at det bliver i forbindelse med den lokale arealplanlægning at man først skal finde ud af, hvad der fungerer bedst hos de enkelte lodsejere og i de enkelte vandoplande for at komme i mål med vandplanerne.
- Og så skal vi fylde efter med skovrejsning, så vi også kommer i mål med den. For hvis der først er rejst skov, kan man ikke bagefter lave det om til vådområde. Så det er en pointe i sig selv, at incitamentet til at rejse skov overalt ikke skal være for stort. Og så genbesøges modellen for skovrejsning i 2027, sagde han.
