Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stephanie Lose: I må væbne jer med tålmodighed
- Jeg ved ikke, om I er et tålmodigt folkefærd, men jeg vil godt rose jer for jeres tålmodighed i denne proces. I har ventet på ekspertgruppe, I har ventet på aftalen om grøn trepart, og nu venter I på at de politiske forhandlinger skal falde på plads. Men I må vente lidt endnu, inden vi kan melde kendte rammer ud, og I kan få fast grund under fødderne, sagde økonomiminister Stephanie Lose til de delegerede landmænd i Herning.
Stephanie Lose forsikrede de fremmødte om, at den politiske aftale om blandt andet C02-afgift og skovrejsning nok skal falde på plads.
- Selvom der er en del støj og uro i pressen lige nu, så kører vi i Regeringen på med forhandlingerne. Den grønne trepart skal nok blive til virkelighed. Vi vil sikre os gode rammevilkår både for landbruget og for naturen, sagde økonomiministeren og roste landbruget for at tage ansvar og være handlekraftigt.
På regeringens vegne forsikrede Stephanie Lose landmændene om, at målet er et stærkt landbrug og fødevareproduktion, som kan gå hånd i hånd med et nyt grønt Danmark.