Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ekstra Agromek-stjerner til mark og stald
To nye trestjernede nyheder og to tostjernede er klar til Agromek Stars efter at deadline for fast-track tilmeldingen er udløbet.
Ordningen tillader at indsende stjernenyheder efter den normale deadline, hvis man af den ene eller anden årsag ikke havde nået det.
Tre stjerner
De to nye trestjerende nyheder fordeler sig på én til mark, og én til stalden.
I kategorien "Markredskaber" har WekoAgro fået tre stjerner og prædikatet Europanyhed for en autonom selvkørende vandingsmaskine med energipakke.
Vandingsmaskinen har mulighed for fremdrift samt ud- og ind- rulning af slangen uden vandtryk. Energipakken oplades af en turbine/generatorløsning, som leverer strøm når maskinen er i drift med vandtryk.
Desuden har WekoAgro monteret en ny, egenudviklet styring som giver mulighed for at betjene vandingsmaskinens forskellige arbejdsindstillinger. Maskinen er monteret med en patentanmeldt automatisk foldbar bom.
I kategorien "Staldmekanisering" får Neeo Bovis tre stjerner for deres laser til behandling af yverbetændelse. Behandlingsmetoden kan ifølge direktør og partner i Neeo Bovis, Glennie Christensen, anvendes til både kliniske og subkliniske yverbetændelser.
To stjerner
På de nye, tostjernede nyheder er sigtet til stalden, og her stiller Viking Danmark med begge nyhederne.
Den første nyhed er Sense Hub Youngstock, som er et øremærke der laver automatisk sundhedsovervågning af gruppeopstaldede kalve efter første levedøgn og indtil 12 måneders-alderen.
Øremærket registrer ændring i sutteaktivitet, fysisk aktivitet, ædetid og drøvtygning og varsler via rapporter, hvis der er udfordringer på vej. Det er dermed muligt at opdage sundhedsproblemer og forebygge at sygdom udvikler sig, allerede inden man ser synlige symptomer.
Foruden øremærket har Viking Danmark også fået to stjerner for Cow Fit, som er en 3D kamera- og softwareløsning, som angiver koens vægt efter hver malkning.
Via kunstig intelligens beregnes koens mobilisering i tidlig laktation, vægttab i gold periode, tidspunkt for positiv energibalance efter kælvning og vægtforøgelse i sen laktation.
Som kvægbruger kan man dermed på et detaljeret datagrundlag gøre tiltag for koens sundhed og produktivitet med stor økonomisk værdi.