Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fugleinfluenza fundet i grisebesætning i USA
De amerikanske myndigheder har for første gang har fundet fugleinfluenza i grise på en mindre besætning i delstaten Oregon.
Smittetilfældet i USA blev fundet i sidste uge, skriver L&F Markedsnyt.
Efter fundet af fugleinfluenza i besætningen udtalte den amerikanske landbrugsminister Tom Vilsack, at der er tale om en anden stamme af fugleinfluenza end den, der tidligere har ramt kvæg.
Ifølge den amerikanske landbrugsminister giver udbruddet ikke behov for nye forholdsregler og forsyningen af grisekød til markedet forbliver sikker.
Han udtaler videre "Svinekødsproducenter håndterer en række vira løbende og er meget fortrolige med at håndtere disse situationer", skriver L&F Markedsnyt.
Der er fundet flere tilfælde med smitte med fugleinfluenza til kvæg- og fjerkræbesætninger i USA, men endnu er smitten ikke ramt kvæg- eller grisebesætninger i Europa.
I følge Reuters har fugleinfluenza spredt sig til mere end 400 malkekvægsbesætninger i USA, viser opgørelse fra de føderale myndigheder.
I Danmark følger veterinær- og sundhedsmyndighederne situationen i USA, men indtil videre er der i følge SSI og DK-Vet ingen grund til bekymring på de danske bedrifter.