Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
UV-lys sikrer sundheden hos pattegrisene
- Det er helt nyt og anderledes. Normalt får vi stjerner for en produkttilpasning, eller en ny funktion i et produkt. Her kommer der noget nyt, som er helt anderledes end tidligere set.
Ordene kommer fra Torben Olesen, der er direktør for salg og marketing hos Aco Funki, der til årets Agromek medbringer Farmer-light, som er blevet præmieret med tre stjerne og titlen "Danmarksnyhed".
Der er tale om en lampe med UV-lys, som både dræber bakterier, vira og fluer, samtidig med at grisene får D-vitamin. Tilsammen skal det sikre mere robuste og sunde grise.
- Det er kendt, at UV-lys er meget effektivt overfor skadelige bakterier, og lampen vil sænke smitteniveauet i en stald. Samtidig er UV-strålerne, der peger nedad mod grise og ansatte, uskadelige, siger Torben Olesen.
For selv om UV-lys generelt er noget, man skal være varsom med, er de anvendte bølgelængder i Farmer-light ganske uskadelige lover Aco Funki.
- Lampen er blandt andet blevet testet ved Aarhus Universitet og Foulum, og så er bølgelængderne patenterede, så det kun er Farmer-light, der må bruge bølgelængderne i svinestalden, siger han.
Lampen kan den besigtiges under hjemlige himmelstrøg på Agromek i Herning.
- Vi glæder os utroligt meget til at præsentere produktet, og det vil hænge over en faresti til løsgående søer, så man kan se hvordan det vil hænge i en stald, siger Torben Olesen.