Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Brdr. Ewers køber sig ind i Gl. Buurholt og styrker væksten i Tyskland
Ved opkøbet har den daglige leder hos Gl. Buurholt, Bjarke Bruun, også købt sig ind i firmaet, mens den hidtidige ejer, Visti Møller, beholder en ejerandel.
Gl. Buurholt er især kendt for at tilbyde rensning, sortering og eventuelt bejdsning af såsæd - afskalning af havre og spelt - oprensning af ukurant korn for snavs og mug, typisk ved tømning af amerikanersiloer - finsortering af maltbyg og brødhvede efter proteinindhold - rensning af blandt andet linser og bælgsæd, skriver Brdr. Ewers i en pressemeddelelse.
Gl. Buurholt vil fortsat have adresse på Gl. Buurholt Hovedgaard ved Brønderslev, der ejes af Visti Møller. Han fortsætter som medarbejder i firmaet - ikke mindst på salgssiden, hvor han ser muligheder for at øge aktiviteten i Sydsverige.
Forventningen er at Brødr. Ewers, med hovedsæde i Sønderborg, vil kunne styrke salget for Gl. Buurholt på det tyske marked, hvor man handler i forvejen.
I det daglige vil Gl. Buurholts kunder intet mærke til de ændrede ejerforhold. Bjarke Bruun er fortsat den daglige leder i Brønderslev.
Den hidtidige ejer, Visti Møller, ser samarbejdet med Brødr. Ewers som en enestående mulighed for at få en stor medspiller ind, der kan udvikle Gl. Buurholt og løfte firmaet til et nyt niveau.
Via Brødr. Ewers´ afdelinger i alle landsdele og mange sælgere i marken vil Gl. Buurholt blive styrket markant på salgssiden.