Lyt til artiklen:

16 EU-lande har nu forbudt minkavl

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Med beslutningen i det rumænske parlament om et forbud mod pelsavl er det på høje tid at, den danske regering følge trop, mener dyreværnsorganisationen Anima.

Fra 2027 vil der ikke være flere pelsfarme i Rumænien. Det står klart efter, at det rumænske parlament vedtog et forbud mod al mink- og chinchilla-avl i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbuddet kommer efter afsløringer af forholdene på landets pelsfarme og vedvarende pres fra dyreværnsorganisationer.

- Når selv lande, vi normalt ikke sammenligner os selv med på dyrevelfærdsområdet, nu går foran med progressive forbud, bliver det tydeligt, hvor gammeldags den danske position er blevet, siger Joh Vinding fra dyreværnsorganisationen Anima og fortsætter:

- Hvis Rumænien kan vælge dyrevelfærd frem for en forældet og helt igennem grusom produktion, hvorfor kan Danmark så ikke?, spørger Anima.

Fur Free Europe

Med Rumæniens nye lov har 16 EU-lande - heriblandt Litauen, Frankrig og Italien - lukket døren til pelsindustrien.

Presset stiger også på beslutningstagere på EU-plan for at forbyde pelshandel. skriver Anima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år indsamlede det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe, der opfordrer til et EU-forbud mod pels, mere end 1,5 millioner underskrifter fra borgere i EU. Det er et forslag, som Anima i høj grad mener, at Danmark bør bakke op om.

- Vi står ved en skillevej. Danmark kan vælge at være blandt de sidste lande, der klamrer sig til en døende industri, eller vi kan tilslutte os den europæiske bevægelse mod bedre dyrevelfærd for pelsdyrene. Efter de seneste afsløringer af skandaløse forhold på danske farme burde valget være åbenlyst, understreger Joh Vinding.