Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Slagteprisen på oksekød stiger for tredje uge i træk
Den kommende uge hæver Danish Crown igen kreaturnoteringen. Denne gang med 40 øre. Ugen før blev noteringen hævet med 20 uger, mens der kom 40 øre på noteringen i uge 43.
I sin markedsberetning skriver slagteriet, at november traditionelt plejer at markere et skifte i markedet for okse- og kalvekød, hvor fokus drejes mere til gris, jo længere vi kommer frem i måneden. Det skifte er ifølge Danish Crown undervejs, men det ændrer ikke på, at der fortsat er en god handel med okse- og kalvekød i Europa.
- Der er små skvulp i markederne i Europa grundet nationale helligdage, men det helt overordnede billede er, at handelen er god. Efterspørgslen på varer med ben og dyrere udskæringer er fortsat høj ikke mindst i Spanien, hvor der lige nu er en høj eksport af levende dyr ud af landet. Derfor vil udbeningsfabrikkerne have fyldt deres produktion op, og det er med til at drive den gode handel, vi oplever, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Når grisen for alvor tager over i markedet, vil det normalt være startskuddet til at tage fra til nytårsproduktionen af okse- og kalvekød, men det ligger fortsat et par uger fremme. Dog oplever Danish Crown Beef en fin efterspørgsel i det danske marked.
- Generelt er der en fin bund i det danske marked. Vi har nogle kampagner undervejs i den danske detailhandel på især hakkekød, som er med til at støtte den del. På salget til restauranter, cafeer og kantiner er der også en pæn efterspørgsel, men her oplever vi i ny og næ ganske billige partier i markedet, som forstyrrer lidt, siger Henning Sønnichsen.