Interessen for at dyrke rug har været stigende de senere år. Årsagen er blandt andet, at flere og flere svineproducenter har fået øjnene op for de positive effekter, rugen har som foder i deres besætninger.
Det samme gælder for nogle af deres fodringskonsulenter, og en af dem er Bjarne Knudsen fra SvineRådgivningen med hjemsted i Herning.