Udsagnet om, at mundtlige aftaler er ligeså bindende som skriftlige, er børnelærdom og er også en af de banale klichéer, som ofte slynges ud, når en lidt løs aftale knager lidt i fugerne. Der er også den helt praktiske sandhed, at der i forretningslivet dagligt indgås tusindvis af aftaler mundtligt ofte pr. mobiltelefon eller personligt "face-to-face", og at det som regel går godt. Vi er generelt ordentlige mennesker, der holder vores aftaler - også selvom de ikke er skrevet ned. Skulle alt skrives ned, bekræftes og måske endda underskrives, kunne det ikke fungere. Hvis der opstår en tvist om en mundtlig aftale, så er juraen ret klar - den part, der hævder, at der er en aftale af et bestemt indhold har bevisbyrden for sit standpunkt, og hvis der ikke er vidner, dokumenter, mails, ordrebekræftelser eller andet, der bakker standpunktet op, så bliver det vanskeligt.
Princippet bag aftaleindgåelse er det juridisk helt enkle, at den ene part fremsætter et tilbud (for eksempel om køb eller salg), som den anden part accepterer, hvorefter der foreligger en aftale. Hvis accepten ikke svarer præcist til tilbuddet, så er der ingen aftale, men derimod et afslag kombineret med et nyt (mod)tilbud. Denne figur er enkel og ligetil, men har alligevel givet anledning til adskillige retssager i årenes løb, blandt andet om retsforholdet mellem grovvareselskaberne og landmændene.