Den første forudsætning for mere aktivt at styre sine vedligeholdelsesomkostninger til maskinerne er, at man ved, hvilke omkostninger man har i dag. Kun derved kan man sætte aktivt ind.

Alt for få har det nødvendige overblik over deres vedligeholdelsesomkostninger i regnskabet. Flere landmænd har kun en kontoopdeling mellem stald og mark. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis man vil have overblik og kunne agere på det, man ser.

Man skal, som minimum, have en opdeling mellem mark og stald, som så igen er opdelt i undergrupper, som foreslået i tabel 1. Medmindre man går hele vejen, og uddeler alle omkostninger på hver enkelt maskine, som de dygtigste gør. Jeg anbefaler dog den lidt enklere løsning fra tabel 1, da det vil være tilstrækkeligt for de fleste. Opdelingen er vigtig, fordi man kan følge udviklingen år for år langt tættere. Og det viser sig desværre ofte, at en maskine, der først er blevet dyr, fortsætter med at være dyr at vedligeholde.

citat start

? Alt for få har det
nødvendige overblik ?

citat slut

Nyt eller gammelt maskineri

Der er umiddelbart intet, der kan bevise, at nyere maskineri er billigere at vedligehold end ældre maskineri, sådan, som mange forventer, og handler ud fra. Nyere traktorer er faktisk oftere dyrere at vedligeholde end ældre, fordi der skal mere olie på, når der skiftets, og der er færre serviceting, som man selv kan udføre end på ældre traktorer.

Der er selvfølgelig ikke tvivl om, at risikoen for større reparationer ved ældre maskiner, kan være større, men det afhænger meget af maskinens historik og udnyttelse. Alle maskiner, som er brugt lige til den yderste grænse (eller lidt længere), hvad enten det angår hk eller kapacitet, vil være mere risikable, end maskiner, som er brugt med omtanke, og som er serviceret rigtigt gennem deres levetid.

Vedligehold kan minimeres

Hvis man skal minimere sit vedligeholdelsesniveau, så er det vigtigt, at man skelner mellem ?de tre slags? vedligehold. Der er: Service/daglig vedligehold - vedligehold på forkant - reparationer.

Service/daglig vedligehold skal udføres, og her er det mest sit tidsforbrug, man kan spare på. Der skal fyldes olie på, smøres, strammes kæder og remme, blæses luftfilter ud og så videre. Men det behøver ikke tage tre timer hver dag. Jeg tror, vi alle kender typen, som uanset hvad der skal klargøres, så tager det rigtig lang tid, men man må ikke spare på service/daglig vedligehold.

?Vedligehold på forkant? er stedet, hvor der kan være mange penge at spare, hvis man tænker sig om. Jeg ser alt for mange steder, hvor man vedligeholder alt for meget - før tid. Eksempel: en mejetærsker kan høste 400 hektar på et år, men skal kun høste 150 hektar pr. år - hvorfor skal den have lavet vintereftersyn hvert år og ikke kun hvert andet år? Ingen vil jo holde midt i høst!

Det er også her, man udskifter tingene inden, de er helt opslidte. Det kan være kæder og remme på mejetærskere, finsnittere, eller lejer på maskinerne. Det vigtigste, hvis man undlader at skifte på forhånd, er, at man er bevidst om, at det kan give et stop i sæsonen, og det skal der så være plads til. Derfor kan denne mere passive løsning ikke anvendes, hvis man har underkapacitet eller er presset på tid.

Reparationer er sværere at styre

Jeg er helt bevist om, at hvis man sparer på vedligehold, så kan der komme reparationer. Det betyder selvfølgelig også, at man ikke må spare, hvis det øger risikoen for større skader på maskinen. Altså undlad ikke at skifte et leje, hvis det giver større risiko for at det ødelægger akslen.

Når så man står i de større skader/reparationer, er der jo ofte ingen vej udenom - reparationen skal gennemføres uanset pris, for er gearkassen for eksempel eksploderet, så er traktoren ikke meget værd uden en anden. Derfor kan man kun spare på de store reparationer ved at være på forkant og opdage problemet, før det går helt galt.

Disse omkostninger kan ofte kun minimeres, ved at have tegnet en kørselskaskoforsikring, som dækker både indefra og udefra kommende skader. Den er ikke specielt dyr, og selvrisikoen er ofte lille i forhold til reparationens pris. Det er bare utrolig vigtigt, at man er sikker på om efterspændte og efterhængte maskiner er dækket af traktorens forsikring, eller om de skal have tegnet en særskilt. Her kommer mange i klemme, fordi forsikringerne ofte kun dækker efterhængte/efterspændte maskiner op til for eksempel 200.000 kroner i ny pris, og det er der altså mange maskiner, som er over.

Hvornår er det rigtige tidspunkt for udskiftning?

Dette er spørgsmål jeg ofte får, og hvis jeg kunne svare rigtigt og entydigt på det, så ville jeg jo have et godt udgangspunkt for et firma, men det er desværre ikke så enkelt. Lad mig starte med traktorerne, så er der efter min mening to skarpe hjørner - 5000 timer og 8-9.000 timer.

Man får ofte de billigste timer ved enten ved at handle inden de 5.000 timer, fordi traktoren er mere værd i gensalgsværdi der, og man undgår den største risiko for reparationer. Eller omvendt så får man billigere timer, mod at tage den større risiko op til de 8-9.000 timer. Over 10.000 timer har traktoren meget få købere i det professionelle marked. Og lad nu være med at tro, at man sparer alle pengene til nye dæk, ved at sælge en traktor, der har 10 procent mønster tilbage på dækkene. Den skal have mindst 30 procent mønster eller mere tilbage før det ikke sættes til en negativ værdi i en køb/salgssituation.

Hvad angår maskiner, så er det svære, men man skal altid forsøge at handle inden, man rammer en af de store reparationer, og det er der kun opmærksomhed og agtpågivenhed, der kan hjælpe med. Dertil kommer, at man skal huske på, at det første tab, ofte er det billigste. Altså, bare fordi man har brugt 5.000 kroner på en maskine for en måned siden, så skal man ikke nødvendigvis fortsætte med næste reparation.

Afsøg markedet af og til

De dygtigste gør to ting:

1. De afsøger markedet af og til og vurderer, om det er en god eller en dårlig byttepris, de kan opnå.

2. De lader være med at handle, hvis prisen ikke er rigtig, og de kan stoppe med at kigge igen.

Ved at afsøge markedet med jævne mellemrum - hvert eller hvert andet år, så ved man, om det er en fornuftig handel, man kan opnå. Det kræver dog, at man har sat sig et mål for den ?rigtige pris?, og ikke lader sig rive med af en dygtig sælger, for så ender det med at være dyrt i stedet for.

Hvilken pris, der er den rigtige, er meget individuel, fordi det afhænger af behov, forbrug og ikke mindst af brugen. En frontlæsser traktor, der har læsset foder 1.200 timer om året, koster væsentlig mere pr. driftstime end en marktraktor, som har kørt 700 timer om året. Så vurdere nøgternt, hvad der er den rigtige pris for dig, og lader dig ikke overtale eller vildlede, så er der optimeringsmuligheder for de fleste. ?