Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arla skifter ud i toppen: Forfremmer finansdirektør
Arlas vicedirektør har netop offentliggjort, at han skifter til DLG, hvor han skal være administrerende direktør. Skiftet giver anledning til omrokering i Arlas ledelse.
Det bliver fremover finansdirektøren Torben Dahl Nyholm, der skal være vicedirektør i mejerikoncernen, og han bliver en del af direktionen. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.
Ændringen i ledelsen sker da Peter Giørtz-Carlsen, der hidtil har været vicedirektør hos Arla, skifter til DLG, hvor han skal være administrerende direktør.
- Jeg har arbejdet tæt sammen med Peter lige siden han kom til Arla. Gennem årene har han leveret over forventningerne til vores landmandsejere, og vi har opnået stærke resultater under hans ledelse. Selvom jeg vil savne Peters ekstraordinære dedikation og at have ham ved min side, er jeg glad på hans vegne og tilfreds med, at Arla kan fostre en stærk CEO til DLG, siger Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh.
Han er glad for, at Torben Dahl Nyholm nu bliver en del af direktionen.
- Gennem sin karriere i Arla har Torben vist sig at være en fremragende leder. Hans fokus på vækst og evne til både at innovere og beskytte vores andelsselskab er bemærkelsesværdig.
Selv er den nye vicedirektør stolt over at blive betroet den nye rolle i Arla.
-Jeg ser frem til muligheden for at arbejde endnu tættere med Arlas bestyrelse for at opnå Arlas ambitioner og realisere vores vision.
Som erstatning for Peter Giørtz-Carlsen tiltræder Mark Boot som EVP for den europæiske forretning og medlem af EMT senest fra 1. februar 2025. Han har tidligere ledet Arla Foods' forretning i Sydøstasien og er i øjeblikket Senior Vice President for den kommercielle forretning i Holland, Belgien og Frankrig.
Senest fra 1. februar 2025 vil Peter Giørtz-Carlsen forlade Arla Foods. Processen med at finde en afløser for Mark Boot er iværksat.