Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Trods en omsætning på over otte milliarder kroner mister DLF indtjening
På årets generalforsamling kunne DLF præsentere en omsætning på 8,2 milliarder kroner og et ebit på 433 millioner kroner for det seneste regnskabsår.
Resultaterne inden for foder- og plænefrøforretningen er tilfredsstillende især set i lyset af de markedsmæssige og geopolitiske udfordringer, som året har budt på, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
- Vi har leveret en god indtjening fra driften, men stigende finansielle omkostninger har slået igennem på vores resultat efter skat. DLF står på et stærkt økonomisk fundament med en god geografisk og forretningsmæssig balance og engagerede medarbejdere verden over. Vores fulde værdikæde i Europa, Nord- og Sydamerika samt Oceanien gør os i stand til at udnytte lokale forretningsmuligheder, og det giver os et solidt grundlag for den videre udvikling, siger Søren Halbye, der er administrerende direktør hos DLF.
Han har flere punkter, som han betegner som strategiske milepæle i årets løb.
- Vi sikrede os Corteva's lucerneforædlingsprogram og indgik et joint venture med Groupe Florimond Desprez omkring vores sukkerroefrøaktiviteter. Det har i flere år været en strategisk målsætning for DLF at opnå en globalt ledende position i lucerne, og med dette opkøb har vi nået dette mål. Joint venturet mellem verdens nummer to og tre inden for sukkerroefrø er en erkendelsen af, at det kræver betydelige investeringer i forskning og udvikling for at forblive konkurrencedygtig på længere sigt. Ambitionen er klar: DLF skal fortsat udvikles, og vi skal udbygge vores position som global markedsleder inden for foder- og plænefrø.
Sukkeroefrøforretningen fastholdt en stabil omsætning på trods af geopolitiske begrænsninger, og øgede salget i lande som Polen, Frankrig og Tyrkiet.
Rapsforretningen i Danmark vendte tilbage til en normal omsætning efter et ekstraordinært godt år i 2022/23.
Grøntsagsfrøforretningen i Jensen Seeds blev negativt påvirket af ugunstige vejrforhold og lave udbytter i blandt andet den danske produktion af spinatfrø, hvilket pressede både omsætning og indtjening.