sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Nr. Felding Maskinstation er gået digitalt

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Siden 1967 har Nr. Felding Maskinstation brugt papirsedler, når dagens timer skulle gøres op for den enkelte medarbejder.

Men i februar blev papiret erstattet med det digitale system CustomOffice.

- Det krævede lige lidt tilvænning, men faktisk synes jeg, det gik overraskende hurtigt med at lære de fleste funktioner, siger Sten Schubert, der er ejer af Nr. Felding Maskinstation.

rich-media-1
Alle medarbejdere hos Nr. Felding Maskinstation kan nu registrere timer og få overblik over dagens opgaver via telefonen. Foto: Jørgen Ahler

Det betyder, at maskinstationen i det vestjyske i dag er blevet langt mere digital - i alle henseender. CustomOffice styrer blandt andet timeregistrering for den enkelte medarbejder og sørger for løn og anden økonomi.

- Det har sparet os for rigtig mange timer. Særligt de unge, nye medarbejdere får gavn af det her, da de før måske skulle bruge et års tid på at komme ind i vores papirsystemer; nu kan de være kørende indenfor få dage, siger Sten Schubert.

rich-media-2
Årets sidste majs kommer i hus. Timerne bliver registreret digitalt af hver medarbejder. Foto: Jørgen Ahler.

Ude i marken er Rasmus Skytte i gang med at høste årets sidste majs. Marken, han kører på, har han fundet via CustomOffice, som ikke bare viser, hvilke opgaver han skal ud på, men også hvor på et markkort.

- Jeg er en af de mere erfarne folk i firmaet og måske ikke den største digitale ekspert. Men jeg må sige, at det her system bare fungerer, siger Rasmus Skytte og viser opgaver og funktioner i CustomOffice-appen på sin telefon.

rich-media-3
Maskinførerne kan nu timeregistrere løbende når de er ude på opgave. Foto: Jørgen Ahler

Bagerst i kontoret hos Sten Schubert står nu de gamle køresedler. Førhen skulle hans kone, der står for økonomien, gennemgå hver seddel i forhold til fakturering og løn, men med det nye digitale system er arbejdsgangen blevet langt mere strømlinet.

- Jeg tror vi sparer op mod 5 timer alene på det økonomiske hver uge, siger Sten Schubert.

Tilbage i marken har Rasmus Skytte registeret dagens sidste opgave på telefonen. Dermed kan han køre hjem uden at skulle huske alle dagens opgaver og udfylde på en papirseddel.

rich-media-4
De gamle køresedler er henvist til bagerst i lokalet i ringbind. Nu foregår det hele digitalt. Foto: Jørgen Ahler

- Det her er helt sikkert kommet for at blive. Jeg tror da også, det er det system (CustomOffice, red.), som langt de fleste maskinstationer bruger eller i hvert fald ville have gavn af, siger Rasmus Skytte.

Sten Schubert er da heller ikke i tvivl om, at han vil anbefale det til andre. Nu ser han frem til en rolig vinter, hvor de kan lege endnu mere med systemerne og måske finde endnu flere fordele.

- Nu skal vi til at kigge på nogle statistikker over tidsforbrug på opgaver og andet, som vi kan trække ud af CustomOffice. Det bliver lidt spændende at lege med, siger Sten Schubert.