Søren Korsgaard blev udråbt som danmarksmester i vendeplov. Søren lå meget tæt med sin nærmeste konkurrent Jesper Madsen, og derfor var det en glad pløjer, der nu kan kalde sig for danmarksmester, skriver LandboUngdom i en pressemeddelelse.

- Det føles rigtig rigtigt godt. Vi lå tæt Jesper og jeg. Når vi kæmper sådan om det, så øger det også konkurrencen og koncentrationen. Det giver publikum noget mere at se på, fordi vi er skarpe konkurrenter. Hvis der kun var den ene af os, tror jeg ikke konkurrencen var blevet nær så god. Det er godt for konkurrencen, siger Søren Korsgaard, der er selvstændig planteavler i Mejrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under pløjekonkurrencen voldte pløjning i stubjord problemer for den garvede pløjer, derfor var han ikke sikker på, om han kunne kalde sig for danmarksmester.

- I går var det godt nok svært, synes jeg. Det var svært at køre lige. Der var nogle ting, der gjorde det lidt underligt. Men i dag, der føler , at det kørte fra start til slut. Jeg havde faktisk bestemt inden, at hvis ikke jeg vandt i dag, så var det egentlig okay, for jeg synes, at jeg havde gjort mit bedste, så jeg ville ikke være ærgerlig, hvis Jesper vandt, fortæller vinderen.

- Det er 13. gang jeg vinder i år. Og det betyder stadig rigtig meget. Jeg var så heldig at vinde en sølvmedalje til VM i Estland i år, og det har virkelig givet mig blod på tanden i forhold til at nå helt til tops. Jeg havde egentlig tænkt om jeg skulle til at lægge det lidt på hylden, men nu er jeg helt skarp og klar på at ville præstere, siger han.

Vinderne af i kategorien Standard plov seniorklassen: 1. plads: Martin Lindberg Velling i midten 2. plads: Peter Lindberg Nielsen (t.v.) 3. plads: Palle Lind Christensen (t.h.) Pressefoto: LandboUngdom.

Adgangsbillet til VM

Martin Lindberg Velling fra Holstebro blev udnævnt som vinder i standardplov, og det er noget som betyder meget for ham.

- Det er altid dejligt at vinde, også selvom jeg har prøvet det før. Man er altid nervøs, fordi alle kan have en dårlig dag, så man har ikke vundet på forhånd. Det er 7. gang jeg bliver danmarksmester og jeg har også været til VM et par gange. Nu vil jeg forsøge at tage det sidste skridt op og forsøge at få det sidste med fra VM, siger Martin Lindberg Velling, der er ansat hos Kverneland, som plovspecialist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervejs nåede tvivlen at indfinde sig hos Martin Lindberg Velling, for han var ikke helt sikker på om han ville hive sejren i land. I sidste ende gik det, og at det bliver adgangsbilletten til VM betyder noget helt særligt for Martin.

Man er altid i tvivl om den er hjemme. Det er først når man har taget det sidste træk, og når alle andre er færdige med at pløje, at man kan puste ud, for man er der jo for at vinde. Der er i hvert fald derfor at jeg deltager. Det er jo en konkurrence, så man vil selvfølgelig gøre det bedste man kan. Det betyder meget at kunne komme til VM igen, og forsøge at forbedre mit sidste resultat. Det betyder meget at vinde i dag, for det er jo adgangsbilletten til VM. Jeg fortsætter indtil jeg er blevet verdensmester, siger vinderen.

Grindsted Landbrugsskole vil vinde DM i pløjning på hjemmebane
Se også:

Grindsted Landbrugsskole vil vinde DM i pløjning på hjemmebane

Vinderne af juniorklassen i DM i vendeplov: 1. plads: Søren Møller i midten. 2. plads: Anders Andersen (t.v.) og 3. plads: Joachim Tang Mouritsen (t.h.) Pressefoto: LandboUngdom.
Vinderne af juniorklassen i DM i vendeplov: 1. plads: Søren Møller i midten. 2. plads: Anders Andersen (t.v.) og 3. plads: Joachim Tang Mouritsen (t.h.) Pressefoto: LandboUngdom.
Vinderne i DM i standard. Juniorklassen. 1. plads: Jacob Neimann (t.h.) og 2. plads: Mads Emil Geertsen (t.v.). Pressefoto: Landboungdom.
Vinderne i DM i standard. Juniorklassen. 1. plads: Jacob Neimann (t.h.) og 2. plads: Mads Emil Geertsen (t.v.). Pressefoto: Landboungdom.
Vinderen i DM i vendeplov, farmklassen blev Simon Frøslev. Pressefoto: LandboUngdom.
Vinderen i DM i vendeplov, farmklassen blev Simon Frøslev. Pressefoto: LandboUngdom.

I år stod LandboUngdom Region Ribe og Grindsted Landbrugsskole for pløjekonkurrencen, som blev afholdt på Nørregård Planteavl.