I rødsvingel dannes potentialet for et højt frøudbytte i det forudgående efterår.

Rødsvingel er dén af vores frøgræsafgrøder, som behøver længst tid om efteråret for at sætte frøbærende stængler til det kommende års frøhøst. Overgangen fra vegetativ til reproduktiv vækst sker ved temperaturer < 9° C og korte dage, og netop i Danmark har vi ideelle forhold for frøavl af denne art på grund af vores lange og milde efterår.

Men dyrkningspraksis har også stor betydning for, hvor stort potentialet for et højt frøudbytte bliver. For første års marker gælder, at der skal være tilstrækkeligt med robuste planter jævnt fordelt på arealet, mens det for andet års og ældre marker gælder, at der gerne må være lidt luft mellem planterne. Rødsvingel-planten danner mange skud, og ved høje plantetætheder kan skuddene være så små, at selvom de måske danner en frøbærende stængel, så vil den være kort og kun i mindre grad bidrage til frøudbyttet. En tæt plantebestand i andet års og ældre marker har derfor en negativ effekt på udbyttepotentialet.

Bliv abonnent og læs hele artiklen

Prøv vores introduktionstilbud for kun 1 kr. første måned og få fuld adgang til alt indhold på Maskinbladet og de digitale udgaver af de faglige magasiner Agro, Bovi og Hyo foruden spændende funktioner som lytteliste, læseliste og favoritter
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.